Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



9. november 2013 13:13 af Hans Natorp

Bådmagasinets pinlige havari

Bådmagasinet har i en artikel forsøgt at sammenligne Dansk Sejlunions lønudgifter med tilsvarende i andre DIF-forbund. Her er formand Hans Natorps svar.

Hvad får sejlerne ud af kontingentet til Dansk Sejlunion sammenlignet med, hvad medlemmer inden for andre idrætsgrene betaler til deresnationale forbund?

Det er et spørgsmål, som Bådmagasinet har sat sig for at undersøge i sin seneste udgave (september 2013). Artiklens konklusion er, at blandt de ti største DIF-forbund er det Dansk Sejlunion, der har de største lønudgifter målt i forhold til antal medlemmer.

Bådmagasinet er til hver end tid velkomne til at sætte fokus på Dansk Sejlunions administration. Vi vil hellere end gerne svare på spørgsmål og fremlægge vores valg og prioriteringer.

Vores eneste forventning til Bådmagasinet (og andre medier) er, at omtalen af Dansk Sejlunion - kritisk eller ej - foregår på et sagligt grundlag. Og at der er dækkende dokumentation for de udsagn, der lægges frem.

Uden research og saglighed

Dermed er jeg fremme ved pointen bag dette indlæg.

Bådmagasinets artikel rummer efter Dansk Sejlunions opfattelse en helt ekstraordinær mangel på ordentlig research og saglighed. Artiklens mangler kan inddeles i tre hovedoverskrifter:

1. En udtalt mangel på dømmekraft i forhold til sammenligningen mellem de forskellige DIF-forbund. Hvis Bådmagasinets tal står til troende, så er lønningerne i flere forbund lavere end kontanthjælpssatserne!

2. Bådmagasinets regnestykker medregner kun udgifter. Men det giver ingen mening set i forhold til, at en betragtelig del af Dansk Sejlunions lønudgifter - og meget mere end det - reelt er finansieret via øremærkede tilskud fra især TORM, DIF og Team Danmark.  

3. Sejlads er en kompleks aktivitet i forhold til de fleste andre fritids- og idrætsaktiviteter. Miljø, sikkerhed, havneforhold, friluftsliv, målinger og organisering af DM-titler mv. i omkring 40 bådklasser. Alt sammen forskellige indfaldsvinkler, som Dansk Sejlunion arbejder med dagligt. 

Ad pkt. 1 - Bådmagasinets beregninger

Bådmagasinet har regnet sig frem til, at Dansk Sejlunion har højere lønomkostninger pr. medlem set i forhold til andre forbund. Researchen er alene baseret på tre nøgletal: 1) Antal medlemmer, oplyst af DIF. 2) Samlede lønudgifter, oplyst i forbundenes regnskaber. 3) Antal medarbejdere, oplyst via regnskaber/hjemmesider.  

Bådmagasinet konstaterer på denne baggrund, at Dansk Sejlunion har lønudgifter på 176 kr. pr. medlem, mens den tilsvarende udgift pr. medlem blot er på 34 kr. i Dansk Tennis Forbund og beskedne 31 kr. i Dansk Svømmeunion. De øvrige forbund ligger midt i mellem.

"Dansk Sejlunions udgifter til løn i kroner og øre pr. medlem (er) mere end fem gange højere end Dansk Svømmeunions og Dansk Tennis Forbunds," skriver Bådmagasinet i artiklen, hvoraf også fremgår, at de to forbund har henholdsvis 32 og 19 medarbejdere.

Ser tallene mærkelige ud? Det kan man vist roligt sige…

Hvis Bådmagasinets tal er korrekte, så bliver medarbejdere i Dansk Tennis Forbund aflønnet med 8.772 kr. pr. måned, mens svømmeunionens medarbejdere må klare sig for 12.760 kr. pr. måned. Til sammenligning, så er kontanthjælpssatsen for en forsørger over 25 år på 13.952 kr. 

Hvordan svømmeunionen med dette 'lønniveau' har formået at lokke en britisk toptræner til Danmark som ny landstræner, er mig lidt af en gåde. Ligesom jeg håber, at tennislandstræner Kenneth Carlsen har lagt lidt penge til side fra sin aktive karriere.  

Ifølge Bådmagasinet, så er lønniveauet i fem af de ti største DIF-forbund på niveau med dagpengesatserne eller lavere. Hvorvidt der i nogle af forbundene er deltidsstillinger eller andet, der kan præcisere tallene, får vi ikke noget at vide om i artiklen. Det har åbenbart ikke været ulejligheden værd for journalisten at kontakte andre forbund end Dansk Sejlunion for at verificere tallene. 

Modsat Bådmagasinet, så har Dansk Sejlunion taget telefonen og forespurgt Dansk Tennis Forbund om deres faktiske tal. Det tog ikke mange minutter. "De har ikke en gang ramt skiven," lød svaret fra vores kontaktperson i tennisforbundet. Forstået sådan, at Bådmagasinet har overset fire ud af fem lønposter i forbundets regnskab. Lønomkostningerne er på rundt regnet 5,5 mio. kr. - og ikke to mio. kr., som Bådmagasinet skriver.

Jeg gætter på, at også hovedparten af de øvrige forbunds regnskaber indeholder detaljer, som tegner et andet billede end det, som artiklen påstår. Jeg skal her spare Bådmagasinet for flere pinlige detaljer omkring mangelfuld research og kildekritik.   

Ad pkt. 2 - Dansk Sejlunions finansiering

I stedet vil jeg gerne dvæle ved et andet punkt. Det handler om de penge, som Dansk Sejlunion modtager fra især TORM, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund.

Alle tre bidrager med betydelige årlige beløb til Dansk Sejlunion. Hver en krone er øremærket til konkrete aktiviteter. For TORMs vedkommende er pengene målrettet projekter, som på den ene eller anden måde udvikler sejlsporten og understøtter klubbernes aktiviteter. Eksempelvis de i alt 11 trailere med udstyr, som klubberne låner gratis - og som i øvrigt er fuldt bookede stort set hele sæsonen. "ATK i praksis" og konsulenternes klubbesøg rundt om i landet er andre eksempler.

På samme måde yder Team Danmark et stort årligt beløb til Dansk Sejlunions talent- og elitearbejde. Støtten er naturligvis betinget af, at vi stiller med et professionelt setup af højt kvalificerede trænere, faciliteter, gummibåde (der skal fragtes rundt i verden) og velbeskrevne koncepter, som sætter os i stand til at konkurrere på højeste internationale niveau.

Dansk Sejlunion modtog i 2012 aktivitetstilskud fra TORM, DIF og Team Danmark på rundt regnet 18 mio. kroner (plus ekstraordinært OL-tilskud). Penge, der flere gange overstiger lønnen til de trænerne og konsulenter, der håndterer de aktiviteter, som tilskuddene følger. 

Ad pkt. 3 - Æbler og pærer

Bådmagasinet citerer Danmarks Idrætsforbunds formand, Niels Nygaard, for en udtalelse om, at regnestykket på tværs af forbundene er som at "sammenligne æbler og pærer". Det har han fuldstændig ret i.

Hvordan kan det nogensinde give mening at sammenligne en kompleks aktivitet som sejlsport med fx Dansk Arbejder Idrætsforbund, der primært organiserer firmaidræt - men uden i eget regi at have hverken trænere, specialister eller rådgivning? Det svarer vel til at sammenligne Bådmagasinets produktionsomkostninger med prisen for at lave et klubblad.

Alle idrætter har forskellige grundvilkår. Fodbold og håndbold har store tv-, tilskuer- og sponsorindtægter. Det er også to idrætter, hvor den daglige talent- og elitetræning foregår på klubniveau. I sejlsport, hvor toppen er ekstrem smal, er elitearbejdet i vid udstrækning en forbundsopgave.

Tilsvarende er det meningsløst at sammenligne sejlsport - Danmarks stærkeste OL-disciplin historisk set - med fx gymnastik, hvor ingen forventer, at Danmark blot tilnærmelsesvis konkurrerer på niveau med de bedste i verden. Igen: æbler og pærer.

Sådan kan man fortsætte. I sejlads har vi miljø- og fredningsmyndigheder tæt på i hverdagen. Sikkerhed er et andet område. Havneforhold er et tredje. Vi måler både, vi har et bredt uddannelseskatalog, og vi administrerer DM-sejladser i rundt regnet 40 klasser.

Uanset, hvordan man vender og drejer det, så ER sejlads mere kompleks end langt de fleste andre idræts- og fritidsaktiviteter. Hvilket afspejles i de talrige henvendelser af vidt forskellig art, som vi dagligt modtager i sekretariatet. Sejlere og bådejere forventer med rette, at vi kan besvare stort set alt.     

Bådmagasinets ærinde?

Alt det ovennævnte fører til én og samme konklusion: at foretage en primitiv sammenligning af vidt forskellige idrætsforbund baseret på ganske få nøgletal - som i øvrigt er forkerte - er ganske enkelt det rene nonsens. Og dybt utroværdigt. At artiklen derudover er kommet til verden uden overhovedet at efterprøve dataenes validitet, gør kun historien endnu mere grotesk.

Hvad er Bådmagasinets ærinde? Er målet at give læserne et reelt og kritisk billede af Dansk Sejlunions økonomi og prioriteringer? Eller er målet snarere at påføre Dansk Sejlunion og dets medarbejdere en omgang gold og bevidstløs kritik - uagtet, om den er dokumenteret eller ej?

Hvis det sidste er tilfældet - hvad jeg godt kunne have en mistanke om - så er missionen lykkedes. 

Jeg vil runde af, hvor jeg indledte. Med at fastslå, at Dansk Sejlunion til hver en tid gerne vil redegøre for den måde, vi anvender vores midler på. Sejlads er ingen billig aktivitet. At der er en del udgifter til grej, vedligehold, havnepladser, forsikringer og andet, er en grundpræmis, som vi alle sammen må acceptere, hvis vi gerne vil sejle.

Derfor bilder jeg mig heller ikke ind, at Dansk Sejlunions udgifter ligger i den lave ende i forhold til andre og mindre komplekse fritids- og idrætsaktiviteter. Men det er sagen underordnet. Det afgørende er, at vi til hver en tid selv kan stå fuldstændig inde for den måde, vi arbejder på.

Vores prioriteringer i Dansk Sejlunion er naturligvis baseret på en masse valg. De valg vil vi hellere end gerne lægge frem til åben debat. Og jeg ville med glæde have deltaget, hvis Bådmagasinet havde bedt om et interview.

Men nej. Bådmagasinet havde i stedet lavet nogle køkkenbordsberegninger, som jeg på en email blev bedt om at kommentere. Siden hørte jeg ingenting, før den færdige artikel pludselig dukkede op i bladet. Set i bakspejlet kunne jeg måske have fulgt op på sagen. Omvendt, så plejer Bådmagasinet sædvanligvis på forhånd at lade os se de artikeludkast, som involverer Dansk Sejlunion. Det skete så ikke her - af grunde, som kun Bådmagasinet kender.

Hvis Bådmagasinet på et tidspunkt er interesseret i at give et seriøst billede af, hvordan Dansk Sejlunion forvalter sejlernes kontingentkroner og økonomi i det hele taget, så stiller jeg gerne op.

Men pinlige journalistiske havarier, som vi har oplevet her, behøver Bådmagasinet ikke spilde hverken Dansk Sejlunions eller læsernes tid på en anden gang.    

Med sejlerhilsen

Hans Natorp
Formand, Dansk Sejlunion