Dansk Sejlunion



20. december 2019 11:21 af Flemming Ø. Pedersen

Søkort til sejlerskoler - favorabel pris

Dansk Sejlunion tilbyder nu søkort til undervisningsbrug til fordelagtige priser. Via en ny aftale har undervisere på sejlerskoler og censorer mulighed for at bestille fire forskellige uddannelsespakker med søkort.

Normalt foregår sejlerskolernes undervisning med brug af særlige undervisningskort - som er markant billigere end rigtige søkort, til gengæld kan undervisningskort ikke bruges på vandet.

Nu er der imidlertid indgået en ny aftale, hvor Geodatastyrelsen i samarbejde med Rosendahls (der trykker kort) lancerer fire uddannelsespakker, som kan bestilles af undervisere og censorer. Hver pakke består af to udvalgte papirsøkort til en særlig fordelagtig pris.

Alle søkort er seneste udgave, og hver pakke er emballeret i et paprør, så kortene er nemme at have med under armen til og fra undervisning.  

To kort til prisen for ét
Prisen er 263,75 kr. for en pakke med to søkort + porto og ekspeditionsgebyr. Prisen svarer til en rabat på 50 procent (to kort til normalprisen for ét). 

Tilbuddet er forbeholdt personer med tilknytning til undervisning (sejlerskoleinstruktører og censorer).

Klik på links'ene herunder for bestilling. Ret antallet af pakker i indkøbskurven og se den samlede pris inkl. porto og ekspeditionsgebyr. Du kan tilføje flere forskellige pakker i samme bestilling – gå blot tilbage til denne her side.

Uddannelsespakke 1
1 stk. Kattegat, S-lige del 1:200000 (102)
1 stk. Sundet, N-lige del 1:75000, Sundet (131)

Uddannelsespakke 2
1 stk. Kattegat, S-lige del 1:200000 (102)
1 stk. Århus Bugt 1:75000 (112)

Uddannelsespakke 3
1 stk. Kattegat, S-lige del 1:200000 (102)
1 stk. Storebælt, N-lige del 1:75000 (141)

Uddannelsespakke 4
1 stk. Storebælt, S-lige del 1:75000 (142)
1 stk. Lillebælt, S-lige del og Farvandet 1:75000 (152)

Undervisningskort
1 stk. Kattegat, S-lige del (102U) 
(Pris: 62,50 kr.) 

Spørgsmål til bestilling og levering:
Rosendahls kundeservice
tlf. 4322 7300 (kl. 9-15)
distribution@rosendahls.dk