Dansk Sejlunion



27. februar 2019 11:47 af Flemming Ø. Pedersen

Sparring om netværk og sponsorsøgning på BOAT SHOW

Lørdag den 2. marts er Commercial Upside tilbage på Dansk Sejlunions stand på BOAT SHOW. En oplagt chance for klubber til at høre nærmere om deres kommercielle muligheder.


Lørdag den 2. marts er der igen mulighed for at møde Commercial Upside på BOAT SHOW.

Commercial Upside er samarbejdspartner for Dansk Sejlunion - og specialister i at udvikle kommercielle løsninger inden for sportens verden.

Også sejlklubber i Dansk Sejlunion kan drage fordel af Commercial Upside's erfaring og gennemarbejdede koncepter. Det gælder særligt omkring erhvervsnetværk.

"Vi har stor erfaring med at etablere erhvervsnetværk, og det vil vi gerne bidrage med ude i sejlklubberne. Med vores løsninger kan klubben drive sit eget erhvervsnetværk - med os på sidelinjen som rådgiver," forklarer Kent Ewert, indehaver af Commercial Upside.

White Label - drejebog for netværk
Et af koncepterne er White Label - en nøglefærdig drejebog for etablering af erhvervsnetværk i klubben på kort tid.

White Label indeholder alt lige fra undervisning, adgang til stor informationsdatabase, adgang til sociale arrangementer, gratis deltagelse ved andre netværksmøder og meget mere.

White Label er baseret på en "no cure, no pay"-tilgang. Det vil sige, at opstarten ikke rummer omkostninger for klubben. Først i det øjeblik, der er etableret et netværk, følger en omkostning i form af et mindre fee pr. deltager.

Vi vil gerne i dialog
"Vi vil rigtigt gerne tale med sejlklubber, der er interesserede i at høre nærmere om erhvervsnetværk. Eller hvis de har spørgsmål om fx sponsorsøgning, så kan vi også hjælpe," siger Kent Ewert.

Commercial Upside er på plads til en uforpligtende snak - hele dagen, lørdag den 2. marts, på Dansk Sejlunions stand i Hal E.

Klubber er også meget velkomne til at kontakte Kent Ewert - enten på tel. 2257 1966, eller på mail: ke@com-ups.dk.