Dansk Sejlunion



18. februar 2019 23:29 af Flemming Ø. Pedersen

Mød Dansk Sejlunion på BOAT SHOW - Få rabat på din billet

Hent rabatkupon på din indgangsbillet - og besøg Dansk Sejlunion på BOAT SHOW. Vi har kaffen klar!


Dansk Sejlunion er med på BOAT SHOW 2019 i Fredericia, der løber over de kommende to weekender, 22. - 24. februar og igen 28. feb. - 3. marts.

Kommer du til BOAT SHOW, kan Dansk Sejlunion i samarbejde med Messe C tilbyde rabat på din indgangsbillet.

Hent og udfyld din rabatkupon til BOAT SHOW

Mød Dansk Sejlunion i Hal E
Dansk Sejlunions stand på BOAT SHOW finder du i Hal E. Alle er velkomne til at lægge vejen forbi.

Vi gi'r kaffen. Til gengæld håber vi, du vil dele dine tanker, ideer og holdninger om at være sejler i Danmark.

Du har også mulighed for at stille spørgsmål eller høre nærmere om Dansk Sejlunions tilbud og aktiviteter.

"Dansk Sejlunion er med på BOAT SHOW, fordi vi her får en unik mulighed for at møde sejlere, klubber, bådbranche - ja, kort sagt hele sejlerdanmark. Vi vil gerne i dialog, høre synspunkter og samle erfaringer fra alle, der har noget på hjerte. Det er gennem dialog og videndeling, at vi sammen skaber den bedst mulige udvikling for livet som fritidssejler i Danmark,” siger Line Markert, formand for Dansk Sejlunion.

En repræsentant fra Dansk Sejlunions bestyrelse er til stede på standen under næsten hele BOAT SHOW. Også klubkonsulenter og unge sejlere fra Dansk Sejlunions Ungdomsnetværk kan du møde.

Tilbud på bådforsikring
Vil du høre nærmere om Dansk Sejlunions favorable tilbud på bådforsikringer, så kan du møde Niels Schiellerup, uafhængig forsikringsmægler, på standen den 22. februar, 1. og 2. marts.

Sejlklubber, der søger at indfri kommercielt potentiale, kan med fordel komme forbi lørdag den 23. februar og lørdag den 2. marts, hvor Dansk Sejlunions kommercielle samarbejdspartner og rådgiver, Commercial Upside, er til stede for at møde klubber og frivillige ledere.   

25Boatshow240217