Dansk Sejlunion



10. december 2018 07:55 af Jan Christiansen

Midtvejs i talentstrategien - hvordan går det egentlig?

Jan Christiansen
Foto: Jan Christiansen

På årets klubkonference var Dansk Sejlunions Talentstrategi 2016-2020 på dagsordenen, hvor der blev gjort midtvejsstatus på arbejdet med at nå målsætningerne. En slavisk gennemgang af alle punkterne i strategien vil være for langhåret i dette skriv, men det følgende er en gennemgang af områder, hvor der er sket noget eller noget på vej.

Vi bliver flere kapsejlere

En af målsætningerne i Talentstrategien er, at flere juniorer og unge sejlere skal være kapsejladsaktive. Konkret måles der på Dansk Sejlunions Grand Prix-serie, hvor der frem til 2020 skal være 10 % flere sejlere i serien.

Læs Talentstrategien her...

Udviklingen fra 2015 til 2018 har været sådan, at der samlet set nu er 33 % flere aktive sejlere i år målt op imod 2015. Tallene dækker over, at antallet af storjoller er vokset med 64 unikke sejlere (44 %) og antallet af junior-sejlere er vokset med 39 sejlere (24 %). At både junior- og ungdomssegmentet vokser tyder på, at interessen for at komme ud til de nationale konkurrencer, som ny sejler, vokser og at interessen for at komme videre i en af de større joller vokser.

Samlet set er det en meget positiv udvikling. Men hvad skyldes det? Den eneste helt sikre forklaring er, at flere klubber er blevet mere aktive med deres junior- og ungdomssejlere. I de fleste af Grand Prix-klasserne er der flere aktive klubber i 2018 end der var i 2015.

Sportslige miljøer tættere på sejlerne

Et andet mål i talentstrategien er, at der kommer flere klubber med sportslige miljøer for ungdomssejlere. I Dansk Sejlunion kalder vi disse klubber Sportsklubber, som vi med fokus på ungdomsarbejdet samarbejder tæt med.

I 2017 holdt vi målsætningen med etablering af 8 sportsklubsamarbejder. I år har vi til dato kun lavet én ny aftale (ikke offentliggjort) og 1-2 nye aftaler kommer forhåbentlig i hus inden nytår. Dermed når vi ikke helt målsætningen for 2018. Men til gengæld er der en god dialog med rigtigt mange nye klubber i denne sammenhæng.

Målsætningen med udgangen af 2020 er, at vi har et sportsklubsamarbejde med 25 klubber. Måske er dette højt sat. Men interessen for at være med er vokset meget i efteråret og efter ”Det Blå Topmøde” i forbindelse med VM 2018 i Aarhus. Forventningen er derfor at vi kommer tæt på målet om 25 klubber.

Når der er flere aktive klubber i Grand Prix-serien, men ikke endnu så mange Sportsklubber, så er der også andre forklaringer på, at klubberne løser opgaven med særligt ungdom bedre. Et rigtigt godt eksempel på det er et samarbejde der er opstået imellem fem nordsjællandske sejlklubber; Helsingør, Snekkersten-Skotterup, Espergærde, Sletten og Nivå. De fem klubber har indset, at for at løse opgaven med storjollerne så skal de arbejde sammen. Træningen for alle andre klasser end Optimist er derfor langt sammen imellem klubberne og det har medført at langt flere sejlere kommer videre i blandt andet Zoom8, men også her med 2019 i Europajolle og 29er.

Ekstern finansiering

Det er et mål i talentstrategien at skabe yderligere midler til ungdoms- og talentarbejdet. Her er det i år lykkede at lave en flot aftale med Spar Nord Fonden som yder 600.000 kr. fordelt over tre år til at styrke Sportsklubarbejdet.

Disse midler kommer i spil i form af mere manpower fra DS ud i klubberne og i form af ressourcer til at igangsætte de aktiviteter eller tiltag vi finder relevante for at styrke sportsklubbernes arbejde. Vi glæder os derfor over at kunne være mere til stede i sportsklubberne over de kommende år.

Attraktive miljøer og aktiviteter

Et indsatsområde i Talentstrategien handler om at skabe aktiviteter og miljøer som er attraktive for unge sejlere. Herunder ligger også at hjælpe med at finde vejen når en ung sejler skal skifte fra eksempelvis en juniorjolle til en større jolle.

Dansk Sejlunion arbejder med en almanak der er en koordineret aktivitetsplan sammen med klasserne. I almanakken er også inkluderet en række Dansk Sejlunion initierede aktiviteter. Vi måler altid på disse aktiviteter i forhold til deltagere. Og vi måler lejlighedsvis på oplevelsen af aktiviteten.

Den bedste kritik vi til dato har fået på en DS-aktivitet, det var efter årets TORM Uge 42 træningslejr. Her var der 110 storjollesejlere, surfere og olympiske sejlere med på lejren i Oure. Og helt generelt blev lejren oplevet som meget positiv og vellykket. Sejlerne oplever at få et stort udbytte både fagligt, men også socialt.

Vi bliver langsomt lidt flere på vores lejre, men der er udsving og det er ikke en hurtig udvikling. Og det er der mange grunde til – eksempelvis kapacitet og placering ift. eksaminer og lokalitet når det gælder DS-forårslejren.

Med Uge 42 lejren som vores største træningslejr, er vi vokset hvert år indtil i år. Her blev vi lidt færre, men det er med årsag i, at DS sammen med Oure Sport & Performance lagde større vægt på at styrke skolernes juniorlejr der har løbet igennem nogle få år. Dermed var der samlet 220 sejlere aktive i Oure i løbet af uge 42 i stedet for samlet 150 året før.

Miljø opstår i mange sammenhænge. Et andet sted hvor DS har styrket miljø-indsatsen omkring storjollerne, er med banecoach funktionen til alle Grand Prix-sejladserne. Denne funktion er blevet en fast del af GP. Som banecoach oplever man en god dialog med mange forskellige sejlere – både de erfarne og de nye. Man oplever dialog med trænere, med klubfolk og med forældre. Det er svært at sætte mål på værdien af banecoach funktionen. Men helt generelt så efterspørges funktionen og den opleves som en hjælp til at styrke dialog imellem alle der har med sporten at gøre.

Sejleruddannelse

Det er et indsatsområde i talentstrategien at skabe nogle flere trin i sejleruddannelsen. Den indsats starter i 2019 og 2020. Der kommer to nye niveauer af sejleruddannelse, hvor det første rammer ind på og omkring ungdomslandsholdet. Denne uddannelse starter januar 2019 og kommer til at handle om alle de elementer af sejlsporten som ikke er disciplinspecifikke; sportspsykologi, ernæring, fysiologi, strategi/taktik, teamfunktion, roller & kommunikation, sponsorsøgning & kampagneopbygning samt enkelte andre emner. Alle emner berøres teoretisk, praktisk samt indbefatter hjemmearbejde. På den måde kommer sejleruddannelsen til at få effekt tilbage ud i de klubber hvorfra sejlerne kommer. Fysisk test og udvikling af træningsprogrammer er en kontinuerlig del af sejleruddannelsen.

I 2020 vil der blive yderligere et niveau af sejleruddannelse. Dette niveau kommer til at danne bro imellem Diplomsejlerskolen og ungdomslandsholdsniveauet. Vi lægger op til at denne uddannelse bliver regional. Klubber der deltager i Sports- og Talentnetværket kommer til at få indflydelse på udformningen af dette uddannelsesniveau.

Perspektivering

Summa summarum er der mange gode indikationer i udviklingen herhjemme ift. de mål og indsatsområder der er stillet op i den nuværende talentstrategi. Der er grund til at glædes og arbejde videre.

Man kan sige, at en fortsat positiv udvikling er afhængig af mange ting, eksempelvis at vi fortsat bliver flere klubber som ønsker at lave et sportsligt arbejde for unge i deres område og det handler jo om at der er lokale kræfter i klubberne som brænder for at skabe aktiviteter og rammer om unge og vil tage opgaven.

Og der fortsat elementer i Talentstrategien som endnu ikke er fuldt berørt. Det gælder for eksempel turneringsstrukturens lokale-regionale del, hvor der først over de kommende måneder tages fat i dette arbejde via Sports- og talentnetværket.

Deltag i debatten på Facebook

Har du input til arbejdet med Talentstrategien er det meget velkomment – deltag i debatten på Facebooksiden Dansk Sejlunion Sport

 

Definitioner

Storjoller: Europa, Laser, 29er, Hobie 16spi, samt tidligere også 470 & RSX

Juniorjoller: Optimist, Laser 4,7, Zoom8 & Feva. Tidligere var 405 også i denne kategori.

Ungdom defineres som aldersgruppen fra 15 -23 år.

Sportsklubber tager udgangspunkt i ungdomssegmentet, men klubberne definerer selv udvidelse af målgruppen. Se mere om Sportsklubber her...