Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



11. juni 2016 23:33 af Henrik Tang

Træningslejr i holdsejlads blev en succes

I 2016 afholder en række klubber træningslejre i holdsejlads i et samarbejde med Dansk sejlunion. Træningslejrene er åbne for let øvede til erfarne sejlere. Den første træningslejr blev en bragende succes.

I et tæt samarbejde mellem KDY og Dansk Sejlunion blev der i weekenden d. 4.-5 juni afholdt træningslejr i holdsejlads. Formålet med træningslejren var at inspirere sejlere, trænere og klubber til at dyrke holdsejlads.

Holdsejlads – hvorfor?

Der er mange gode grunde til at prøve kræfter med holdsejlads. For det første synes sejlerne, at det er vildt sjovt! Men holdsejlads er derudover også lærerigt i forhold til kapsejladsregler og dét at samarbejde.

Grundlæggende drejer holdsejlads sig om at få hele holdet med – og ikke bare selv at sejle hurtigt. Eftersom det kræver samarbejde på tværs af sejlernes niveau på det enkelte hold, er sejladsformen i høj grad et nuanceret redskab til pædagogisk læring for sejlere på alle niveauer.

Til den første træningslejr i holdsejlads i 2016 var der deltagelse af mere end 30 sejlere. Arrangørerne af træningslejren, 6 trænere, frivillige forældre og naturligvis sejlerne gjorde lejren til en stor succes, hvor der var læring for alle og meget ny inspiration at tage med hjem til klubberne.

Holdene blev bevidst mixet på tværs af klubber og niveau for at sikre, at alle lærte hinanden at kende, og at der blev delt viden på tværs af niveau. At mixe holdene på tværs af klubber medførte bl.a., at de mindste erfarne sejlere rykkede sig markant i niveau, mens det for de erfarne sejlere var en god øvelse at forklare, hvordan man kan hjælpe hinanden som hold.

Sidst på lejren fik de erfarne sejlere også muligheden for at presse sig selv og holdet. Her blev sejlerne delt i klubhold og sejlede om æren som bedste klubhold på lejren.

Se video fra træningslejren i KDY herunder

Holdsejlads – hvordan?

I 2016 afholder Dansk Sejlunion en række træningslejre i holdsejlads samt TORM Holdsejlads DM.

Ud over de planlagte træningslejre tilbyder Dansk Sejlunion at stille en træner til rådighed til at lave en workshop i holdsejlads, hvis 2-3 eller flere klubber tilsammen kan mønstre et rimeligt antal sejlere. Kontakt Dansk Sejlunions klubkonsulenter for yderligere info.

Se mere om holdsejlads og datoer for træningslejre ved at klikke på bannere herunder.

Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/Content.Campaign.cshtml)