Dansk Sejlunion



27. juni 2016 07:52 af Leon Träger

Tillykke til Skagen Sejlklub med deres 50 års jubilæum

Leon Träger
Foto: Leon Träger

Skagen Sejlklub fejrede sit 50 års jubilæum lørdag. Rammerne var flotte: blå himmel, sømandskor og mange gæster fra klubben, naboklubberne og fra byen.

Dansk Sejlunion vil gerne takke Skagen Sejlklub for sit store engagement gennem årene. En indsats der bla. tidligere bestod af store stævner og sejladser, herunder Skaw Race. Danmarks nordligste sejlklub har været medlem i Dansk Sejlunion siden 1969 og har godt 100 medlemmer.

En særlig tak går til de mange engagerede mennesker og frivillige som gennem tiden har gjort det muligt for borgerne at komme på vandet i Skagen. 

Tak for en stor indsats for at gøre en forskel for sejlsporten og klublivet! 

Læs mere om klubben på skagensejlklub.dk