Dansk Sejlunion



17. maj 2016 12:06 af Henrik Tang

Prøv kræfter med holdsejlads til træningslejre

I 2016 afholder fire klubber træningslejre i holdsejlads i samarbejde med Dansk Sejlunion. Lejrene henvender sig til børn og unge sejlere fra let øvet niveau til erfarne sejlere.

Hvad er holdsejlads?

Når man sejler holdsejlads, konkurrerer man på en anden måde end til traditionel kapsejlads. Samarbejde og team spirit er vigtigt i holdsejlads, og er holdets samarbejde godt, har mindre rutinerede sejlere mulighed for at opnå flotte resultater.

Ved at sejle holdsejlads får sejlerne dermed den samme oplevelse som i mange andre idrætsgrene: nemlig at man deler oplevelserne med andre i stedet for kun at opnå individuelle resultater. Bl.a. fordi præstationerne afhænger af alles indsats på holdet, er holdsejlads også en motiverende genvej til at blive dygtig til andre typer kapsejlads.

Se unge sejlere fortælle om holdsejlads i video herunder

Fire træningslejre i holdsejlads i 2016

I 2016 afholdes der holdsejlads i følgende klubber:

  • 4.-5. juni: KDY
  • 18.-19. juni: Faaborg Sejlklub
  • 3.-4. sept.: Marselisborg Sejlklub
  • 10.-11. sept.: Kolding Sejlklub

På lejrene vil sejlere og trænere få inspiration til at sejle holdsejlads på klubniveau eller at deltage til TORM Holdsejlads DM på Peblingesøen d. 8.-9. okt.  

Se mere ved at trykke på banner herunder

TORMlogo_primaer_2016