Dansk Sejlunion



10. april 2016 21:14 af Henrik Tang

Stor kursusweekend i Odense - 80 instruktører uddannet

Henrik Tang, Dansk Sejlunion
Foto: Henrik Tang, Dansk Sejlunion

I weekenden d. 9.-10. april var energien høj, da Dansk Sejlunion var vært ved 4 instruktørkurser. Kurserne dækkede instruktion i flere af sejlsportens mangfoldige muligheder.

Instruktører fra 36 klubber havde lagt vejen til Odense, da Dansk Sejlunion lørdag morgen d. 9. april slog dørene op til én af årets største kursusweekender.

Samlet engagerede 80 instruktører sig i weekendens 4 kurser:

Sejlerskoleinstruktør
Instruktør 1
Windsurf Instruktør 1
Windsurf Instruktør 2

Som bekendt er sejlsporten iblandt de idrætter, der rummer flest muligheder for såvel børn, unge som voksne. Til kurserne blev der således også fremlagt erfaringer i øst og vest; nord og syd. Nærmere bestemt erfaringer fra hele landet med Rønne Sejlklub i øst, til Ringkøbing Surfklub i vest og fra Thisted Sejlklub i nord til en surfklub i syd under etablering i Faaborg.

I Danmark er der knap 200 sejlklubber med et aktivt ungdomsarbejde, der er godt og vel 100 certificerede sejlerskoler og over 40 klubber med windsurfing. Der er selvsagt stor forskel på at introducere nye sejlere i vidt forskellige aldersgrupper til så forskellige discipliner som sejlads for børn og unge, sejlerskole for voksne og windsurfing for børn, unge og voksne.

På trods af store forskelle i kursernes indhold og formål er der dog også en række fællesnævnere. Den gode tilslutning til weekendens kurser – og kursussæsonen i øvrigt – vidner om, at frivilligheden trives godt i klubber, der har visioner om at have et aktivt klubliv.

Blandt kursisterne på alle fire kurser bar stemningen og tilbagemeldingerne præg af, at konkrete værktøjer og materialer til inspiration fra Dansk Sejlunion i kombination med erfaringsudveksling på tværs af klubber giver klubarbejdet retning og giver instruktører energi og mod til at komme hjem i klubben og gøre en forskel for sejlsporten.

Kommende instruktør-kurser:

Instruktør-kurser TORM Enkel Kapsejlads
Kitesurf Instruktør 23.-24. april, Odense 23. maj, Nyborg
SUP-instruktør: 21. maj, Ishøj 26. maj, Horsens
SUP- Instruktør: 21. maj, Middelfart 26. maj, Holbæk
SUP-Instruktør: 11. juni Aalborg 4. juni, Svaneke

Tilmeld kurser via kursuskalenderen

Se mere om Dansk Sejlunions instruktør-kurser
ved at trykke på bannere herunder
 

Instruktørkurser Dalum April, 2016