Dansk Sejlunion



26. april 2016 21:31 af Henrik Tang

Tilmeld dig sommeraktiviteter

Kom til sommeraktiviteter i klubberne! Søndag den 1. maj åbner Dansk Sejlunion for tilmelding til sommeraktiviteter for børn og unge.

Sommerferien er den bedste tid at sejle i, og det benytter mange klubber sig af, når de vil lave attraktive aktiviteter for unge sejlere.

Gennem de seneste år har et stort antal klubber arrangeret sommeraktiviteter for unge sejlere i et samarbejde med Dansk Sejlunion

Tilbuddene er mange. Nogle klubber holder åbent i dagtimerne til "Sommersejlads" for egne sejlere og naboklubbernes sejlere. Andre klubber holder deciderede ”Sommercamp”, hvor aktiviteterne inkluderer overnatning og forplejning.

Positiv udvikling i ungdomsarbejdet

Det gør en stor forskel for børn og unge sejlere at deltage i sommeraktiviteter. Faktisk er det ofte tilfældet, at børn og unge sejlere får flere timer på vandet i løbet af en enkelt uge til sommeraktiviteter, end de gør på en hel sæson til klubbernes træning.

De mange timers intens sejlads til sommeraktiviteter giver sejlerne et mærkbart løft i færdigheder, ligesom det sociale aspekt bliver styrket, når de unge sejlere er sammen mange dage i træk i sommerferien. Samlet set er sommeraktiviteter blandt de vigtigste aktiviteter for børn og unge sejlere i forhold til at understøtte en stærk forankring i sejlsporten.

Flere af sommeraktiviteterne bliver traditionelt udsolgt på få dage. Så en opfordring til de unge sejlere og forældre er at få tilmeldt sig i god tid.

Klik på banneret herunder for at de mange tilbud i sommerferien for børn og unge sejlere.

Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/Inline.Campaign.cshtml)