Dansk Sejlunion



7. marts 2016 09:56 af Henrik Tang

Se TORM Stævner 2016

I et samarbejde mellem klubber, klasseorganisationer og Dansk Sejlunion er de sidste detaljer nu kommet på plads, så den endelige kalender for TORM stævner 2016 kan offentliggøres.

TORM Grandprix-serien er Dansk Sejlunions junior- og ungdomsrangliste i de mest aktive bådklasser. Grandprix-serien er åben for alle sejlere uanset alder.

TORM-stævnerne planlægges i et samarbejde mellem klasseorganisationer, klubber og Dansk Sejlunion. Formålet med TORM-stævnerne er at tilbyde stævner for junior- og ungdomssejlere med en høj sportslig kvalitet, samtidig med at stævnerne er et socialt samlingspunkt for børn og unge sejlere på tværs af klasser.

En styrke ved at mødes på tværs af klasserne er, at sejlerne bliver opmærksomme på andre jolletyper i forhold til jolleskift, uden det får indflydelse på de sociale relationer sejlerne imellem. På den måde er TORM-stævnerne tilrettelagt efter mantraet ”aktiviteter tiltrækker og relationer fastholder” – et mantra, der omhandler idræt for børn og unge i almindelighed.

Se datoer og arrangører af TORM Grandprix-serien samt TORM DM ved at trykke på banner herunder.

Se desuden mere om klassernes øvrige aktiviteter på "klassernes sider".