Dansk Sejlunion



8. marts 2016 20:19 af Joakim Rechnitzer

Læs det nye SEJLER online

Det nye SEJLER kan læses online på både pc, tablet eller mobil. Medlemsbladet omdeles direkte til klubmedlemmer.

Byd velkommen til det nye SEJLER, der har fået et visuelt løft. Foruden et nyt layout vil du i medlemsbladet møde en ændret prioritering af artiklerne plus en række andre små og større justeringer. Billederne får mere plads at boltre sig på, fordi vi gerne vil give oplevelserne og inspirationen omkring sejlads et ekstra løft.

Samtidig ønsker vi at styrke samspillet mellem SEJLER som et trykt blad og så vores digitale formidling via siderne her på sejlsport.dk. Derfor finder du i SEJLER bl.a. en webadresse til et onlinegalleri med ekstrabilleder fra vores faste turreportage (se mere på sejlsport.dk/randersfjord for dette nr.). Onlinegalleriet kan du også se direkte på din mobiltelefon, mens du læser om turen.

SEJLER kommer blandt andet rundt om:

  • Turrepportage fra Randers Fjord
  • Portræt med radiovært Anders Stegger
  • Fotokonkurrence med flotte sejlerpræmier
  • Sejlsportsligaen
  • Sejlerliv
  • Guide til søventiler
  • Inspiration til viden fra sejlsport.dk

Læs SEJLER online på tablet eller mobil. SEJLER kan også downloades som pdf på sejlsport.dk/sejler.

God læselyst!

Joakim Rechnitzer, Redaktør

Har du kommentarer, ideer eller historier til SEJLER så send gerne en mail til redaktionen@sejlsport.dk