Kæmpe tillykke til Anette Viborg og og Allan Nørregaard, der med en 3. plads i Medal Race lørdag eftermiddag sikrede sig bronze ved EM-stævnet for Nacra 17 i Barcelona.
Faktisk udløste præstationen to medaljer - en bronzemedalje for tredjepladsen og en sølvmedalje for at være næstbedste europæiske besætning (stævnet blev vundet af briterne Saxton/Groves foran Bundock/Curtis fra Austtralien).
Det er første gang, en dansk båd vinder en mesterskabsmedalje i Nacra-klassen - og for de danske OL-klasser er det tredje danske medalje i 2015 efter sølv og bronze ved EM i 49erFX.
Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck imponerede ved at vinde Medal Race - de førte fra anden mærkerunding og resten af vejen. Medal Race-sejren sender dem frem på en syvendeplads i slutstillingen.
Tredje danske EM-besætning, Anne-Line Thomsen og Daniel Bjørnholt, sluttede som nummer 36.