Dansk Sejlunion



27. september 2015 22:49 af Henrik Tang

TORM Junior- og Ungdoms DM afgjort

Mogens Hansen
Foto: Mogens Hansen

Vinderne af dette års TORM Junior- og Ungdoms DM blev fundet i weekenden d. 26.-27. september.

Skælskør Amatør-Sejlklub var i den forgangne weekend arrangør af et af de største jollestævner i 2015, hvor over 400 jollesejlere deltog i ”Harboe Cup” og ”TORM Junior- og Ungdoms DM”.

Ideelle sejladsområder

Området omkring Skælskør er et særdeles velegnet sted til ”multi-stævner”. Der er åbent farvand ved Kobæk Strand til sejlere i ungdomsklasserne, mens der i ”Noret” og fjorden er mere beskyttet farvand til juniorklasserne.

Stævneweekenden bød på godt vejr, god vind og gode sejladser. Ikke mindst var der en fantastisk stemning blandt sejlere, forældre og trænere samt de ca. 100 frivillige fra Skælskør Amatør-Sejlklub, som gjorde en uvurdelig indsats for det velafviklede stævne.

Sportslig kvalitet – og fest for alle

Sejladserne til ”Harboe Cup” og ”TORM Junior- og Ungdoms DM” havde høj sportslig kvalitet, og ved siden af det sportslige element formåede Skælskør Amatør-Sejlklub at gøre stævnet til en fest for sejlere, trænere, forældre, gæster og de mange frivillige. Det kom blandt andet til udtryk ved en udsolgt kæmpe sejlerfest med 300 festdeltagere i pakhuset lørdag aften.

Ikke mindst var der stor interesse for de ekstra tiltag, arrangøren havde gjort for, at weekenden skulle være en god oplevelse. Det gælder bl.a. særlige rabatter på byens restauranter, muligheder for besøg på gallerier, rundvisning på Harboe Bryggeri og udflugt til sejladsområderne i veteranbusser.

Se resultater herunder

TORM Junior DM

Optimist A, drenge (8 sejladser)

  1. Christian Spodsbjerg, Fredericia Sejlklub
  2. Emil Kjær, Skovshoved Sejlklub
  3. Mads Johannes Poder Witzke, Skovshoved Sejlklub

Samlede resultater Optimist A

Optimist A, piger (8 sejladser)

  1. Rebekka Johannesen, Skovshoved Sejlklub
  2. Kamille Foss Vilstrup, Skovshoved Sejlklub
  3. Helena Wolff, Egå Sejlklub

Zoom8, drenge (8 sejladser)

  1. Jonas Ullmann, Sletten Bådeklub
  2. Nicklas Boserup, Faaborg Sejlklub
  3. Oliver Ørting, Præstø Sejlklub

Samlede resultater Zoom8

Zoom8, piger (8 sejladser)

  1. Katerina Bjerre Knudsen, Skive Sejlklub
  2. Mette Hasling Gade, Sønderborg Yacht Club
  3. Estella Kern, Hellerup Sejlklub

Feva XL (10 sejladser)

  1. Gustav Clausen og Johannes Lindegaard, KDY
  2. Jonathan Dall og Jonathan Eriksen, Kolding Sejlklub
  3. Jacob Knudsen og Julius Strøm Jacobsen, Middelfart Sejlklub

Samlede resultater Feva XL

TORM Ungdoms DM

Laser Radial (8 sejladser)

  1. Marcus Prion Kirketerp, KDY
  2. Patrick Döpping, Egå Sejlklub
  3. Martin Aamann Jessen, Egå Sejlklub

Samlede Resultater Laser Radial

Europe (8 sejladser)

  1. Kristian Præst, Kaløvig Bådelaug
  2. Mads Frøkjær Petersen, Kaløvig Bådelaug
  3. Emil Munch, Kaløvig Bådelaug

Samlede resultater Europe

29’er (10 sejladser)

  1. Daniel Nyborg og Sebastian Olsen, Yachtklubben Furesøen
  2. Casper Ladefoged og Martin Michelsen, KDY
  3. Johanne Schmidt og Andrea Schmidt, Kaløvig Bådelaug

Samlede resultater 29’er

Resultater i øvrige klasser

Optimist B

Optimist C

Tera

Hobie 16 SPI

TORM_primært _logo _07_CMYK400X

TORM Junior- og Ungdoms DM 2015