Dansk Sejlunion



15. april 2015 22:30 af Henrik Tang

Tjek bådens El-installationer

Ved sæsonstart er det altid en god idé at gennemgå de væsentligste dele af el-installationerne i båden. På sejlsport.dk kan du finde viden om El-installationer om bord.

Sektion om ”El i båden” på sejlsport.dk

I tidens løb er der kommet flere og flere elektriske installationer i lystbåde. For eksempel er mange af hjemmets bekvemmeligheder blevet tilgængelige som bådudstyr, ligesom avancerede navigationsapparater er blevet billigere gennem de seneste 15 år. Derfor er navigationsudstyr som bekendt en del af bådens standardudstyr nu om stunder.

Udviklingen med mange flere elektriske apparater om bord har medført, at mange bådejere har udbygget og ændret kraftigt på bådens installationer. Som amatør kan man måske fristes til at tro, at 12 volts installationer ikke kan volde vanskeligheder, eller at de er ganske ufarlige at installere. Til daglig  er man jo vant til 230 volts installationer. Men dette er langt fra tilfældet!

På sejlsport.dk kan du på sektionen ”El i båden” finde inspiration og viden om el-installationer. På sektionen gennemgås følgende emner:

  • HPFI-relæ om bord
  • Akkumulatorer
  • Kabler og tilslutninger
  • Hovedkabler og ledninger
  • El til bovpropel og El-ankerspil
  • Installation af instrumenter
  • Installation af belysning
  • Galvanisk tæring

Langt de fleste fritidsbåde benytter sig af 12 volts systemer. Derfor er det underforstået, at emnerne, der beskrives på sektionen ”El i båden”, omhandler 12 volts systemer.

Se hele sektionen om ”El i båden” her