Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



8. april 2015 08:23 af Joakim Rechnitzer

Årets første internationale medaljer i hus

De to Zoom8-sejlere fra Yachtklubben Furesøen, Michala Høeg Norsell og Rasmus Bergmann Fabrin som vandt årets første internationale medaljer.
Zoom8 , EM

Zoom8-sejlerne vandt årets første internationale medaljer til dansk sejlsport ved europamesterskaberne i Palamos.

Yachtklubben Furesøens Zoom8-sejlere løb med to medaljer ved EM i Palamos, Spanien. Mesterskabet blev afholdt over fire dage i påsken.

Michala Høeg Norsell sejlede sig til en guldmedalje blandt pigerne, mens Rasmus Bergmann Fabrin vandt sølv efter en flot afslutning på sidstedagen. Begge sejlere har tidligere leveret topresultater på hjemmebane, så det var ikke overraskende, at det gik dem godt ved EM, fortæller Yachtklubben Furesøen i en pressemeddelelse. Se resultater og billeder fra Zoom8 EM her.

505 VM
Der var også dansk deltagelse ved 505 VM i Sydafrika. Her endte den tidligere verdensmester Jan Saugmann og Jakob Karbo, Hellerup Sejlklub, på en samlet 11. plads. Mesterskabet blev vundet af amerikanske Mike Holt og Carl Smit. Se resultaterne fra 505 VM her.

Resultatdatabase
Husk at du her på sejlsport.dk kan finde tidligere medaljevindere i dansk sejlsport i alt fra OL til danmarksmesterskaber.