Dansk Sejlunion



2. marts 2015 19:31 af Henrik Tang

Tursejler - sæsonen står for døren

Inden længe går de fleste bådejere i gang med forårsklargøringen. Og allerede nu i det tidlige forår drømmer mange sejlere om sæsonens oplevelser, og er derfor gået i gang med planlægning af sommerens sejlture.

Find viden og inspiration på sejlsport.dk

På Dansk Sejlunions hjemmeside har bådejere og sejlere, der søger oplevelse, en lang række muligheder i forhold til at søge viden om forårsklargøring af båd og inspiration til planlægning af sæsonens sejladser.

Ligeledes har man som sejler i en af Dansk Sejlunions medlemsklubber en række medlemsfordele.

Kender du sektionerne ”Bådejer” og ”Ta’ på tur”?

På Dansk Sejlunions hjemmeside kan bådejere finde tips og vejledning inden for en række emner om klargøring og vedligehold af båd. På sektionen ”Bådejer” er emnerne mange, herunder: Motor; Rig; Skrog; Bundmaling; El ombord; etc.

Sejlere kan ligeledes finde inspiration til planlægning af sæsonens tursejlads. På sektionen ”Ta’ på tur” finder du en række emner beskrevet. Det gælder alt fra Turbeskrivelser; Kanalsejlads; Maritime seværdigheder; Havnelods og turbøjer og fx hvilke Regler og love, man skal forholde sig til som tursejler.

Kender du dine medlemsfordele?

Hvis du er sejler i en af Dansk Sejlunions medlemsklubber, opnår du automatisk en række fordele:

  • Forsikring via ”Dansk Sejlunion Bådforsikring”
  • Rabat på tovværk
  • Rabat på internet til søs
  • Rabat hos Mols-linien
  • Rabat i Sejlershoppen.dk
  • Juridisk rådgivning
  • Mulighed for ankring ved DS-turbøjer
  • 4 årlige numre af medlemsbladet SEJLER

Se mere om sejleres medlemsfordele her.

Se desuden mere om klubbers medlemsfordele her.