Dansk Sejlunion



19. oktober 2014 12:40 af Flemming Ø. Pedersen

Afgørelse i Champions League nærmer sig

Foto: Lars Wehrmann

Med få sejladser tilbage ligner det italiensk sejr ved det første SAILING Champions League. KDY er på andenpladsen - stadig med vinderchance.

Før de sidste timers sejlads ved SALING Champions League er det båden fra italienske Circolo Canottieri Aniene - en multisportsklub med hovedsæde i Rom tæt ved det olympiske stadion - der ligger til samlet sejr. 

Italienerne har en besætning med erfarne topsejlere med til København, og resultatlisten hen over weekenden vidner om en stribe første og andenpladser - og kun få sekundære placeringer, der har tilladt forfølgerne at rykke lidt tættere på.

Forfølgerfeltet føres an af KDY med Michael Hestbæk ved roret. Også Oman Sail foruden to tyske klubber samt Kongelig Norsk Seilforening hænger på i toppen. 

De danske mestre fra Hellerup Sejlklub ligger sammen med Kerteminde Sejlklub inden for top-ti.

Følg de afgørende sejladser på SAP Live Center