Dansk Sejlunion



14. september 2014 22:39 af Henrik Tang

TORM Junior- og Ungdoms DM afgjort

Kaløvig Bådelaug afviklede i weekenden d. 13.-14. september årets TORM Junior- og Ungdoms DM – et stævne som var godt besøgt med mange sejladser i alle klasser.

Til TORM Junior- og Ungdoms DM 2014 var der deltagelse af 250 sejlere fordelt på klasserne 29’er, Laser Radial, Europe, Feva XL, Zoom8 og Optimist.

Ved siden af de officielle Danmarksmesterskaber i junior- og ungdomsklasserne deltog også B- og C-Optimist, så det samlede antal deltagere i stævnet var over 300 sejlere.

Dansk Sejlunions kapsejladsansvarlige, Mikael Jeremiassen, fortæller: ”Kaløvig Bådelaug leverede på alle måder et rigtig godt stævne. Sejladserne faldt som perler på en snor og baneledelsen viste, hvordan man kan få sejladserne i hus uden for lang ventetid og samtidig sådan, at sejlerne er i land tidligt på dagen. Udover det var det virkelig positivt, at Kaløvig Bådelaug leverede andre aktiviteter på land. Lørdag morgen var der Zumba (opvarmning) og søndag morgen Parkour (opvarmning), og der var også lagt op til sociale aktiviteter lørdag aften, med afslapning, hygge og ”hæng-ud” i bålhytterne på området. Jeg lagde også mærke til, at der var stor interesse for Dansk Sejlunions TORM-aktivitetstrailer med SUP-brætter og kajakker. Stor ros til Kaløvig Bådelaug og alle hjælpere for et flot og velorganiseret TORM DM”, slutter Mikael Jeremiassen.

Resultater

TORM Junior DM

Optimist drenge (8 sejladser)
  1. Oliver Ørting, Præstø Sejlklub
  2. Christian Spodsberg, Fredericia Sejlklub
  3. Albert Spork Dalum, Kongelig Dansk Yachtklub
Optimist piger (8 sejladser)
  1. Katerina Bjerre Knudsen, Skive Sejlklub
  2. Marie Præst, Fredericia Sejlklub
  3. Josefine Nøjgaard, Fredericia Sejlklub
Zoom8 drenge (8 sejladser)
  1. Daniel Hopmann, Yachtklubben Furesøen
  2. Julius Damsgaard, Skive Sejlklub
  3. Rasmus Bergmann Fabrin, Yachtklubben Furesøen/Sejlklubben Esrum Sø
Zoom8 piger (8 sejladser)
  1. Michala Høeg Norsell, Yachtklubben Furesøen
  2. Josefine Bjørndal Robl, Kaløvig Bådelaug
  3. Cecilie Wemmelund, Kaløvig Bådelaug
Europe U19 (8 sejladser)
  1. Emil Munch, Kaløvig Bådelaug
  2. Kristine Mauritzen, Skovshoved Sejlklub/Vedbæk Sejlklub
  3. Kristian Præst, Kaløvig Bådelaug

TORM Ungdoms DM

Europe U23 (8 sejladser)
  1. Emil Munch, Kaløvig Bådelaug
  2. Kristine Mauritzen, Skovshoved Sejlklub/Vedbæk Sejlklub
  3. Kristian Præst, Kaløvig Bådelaug
29’er (8 sejladser)
  1. Daniel Nyborg og Sebastian Olsen, Yachtklubben Furesøen
  2. Kasper Skiveren og Jacob Emil Pjetursson, Yachtklubben Furesøen
  3. Maj Bendix Nielsen og Jacob Precht Jensen, Århus Sejlklub

Feva XL og Laser Radial

Klasserne Feva XL og Laser Radial var ligeledes repræsenteret, men der var desværre ikke deltagere nok til et officielt DM.

Feva XL (8 sejladser)

  1. Jens Christian Hald og Kasper Juhl Mortensen, Sejlklubben Neptun Vejle
  2. Sofie Tang Christensen og Sofie Tang Christensen, Skærbæk Bådeklub
  3. Nicolai Mikkelsen og Nicklas Højegaard, Sejlklubben Køge Bugt

Laser Radial (8 sejladser)

  1. Patrick Döpping, Egå Sejlklub
  2. Martin Aamann Jessen, Egå Sejlklub
  3. Carsten Faubel, Sejlklubben Neptun Vejle/Egå Sejlklub

Samlede resultater for TORM Junior- og Ungdoms DM

Se samlede resultater her.

TORM Hold DM i oktober

Årets sidste TORM stævne er TORM hold DM i Optimist, som bliver afviklet i KDY d. 4.-5. oktober. Der er mulighed for at stille rene klubhold eller med hold sammensat af sejlere fra samme kreds.