Dansk Sejlunion



14. juni 2014 17:43 af Henrik Tang

25 SUP instruktører uddannet

Dansk Sejlunion lancerer nyt SUP Instruktørkursus

Lørdag d. 14. juni mødte hele 25 instruktører op til Dansk Sejlunions nye SUP-instruktørkursus - et instruktørkursus, hvor der lægges vægt på grundlæggende sikkerhed, kendskab til forskelligt udstyr, padleteknik og forskellige teknikker til vendinger, øvelser i praksis, samt ikke mindst også de mange muligheder SUP har som klubaktivitet.

SUP-instruktørkursets varighed er én dag. Størstedelen af tiden bruges i praksis på vandet, hvor instruktørernes egne færdigheder efterprøves, ligesom forskellige padleteknikker, forskellige typer vendinger og øvelser på SUP afprøves, udvikles og forfines i praksis.

Middelfart Sejlklub og Ishøj Surfklub var værter ved lørdagens kurser, hvor instruktører fra hele 14 klubber var repræsenteret. Nogle af de fremmødte klubber har allerede stor SUP-aktivitet, mens andre klubber skal til at i gang med SUP som tilbud til klubbens aktive medlemmer og som vandtilvænning af både voksne og unge.

Med instruktører fra en del nye klubber, som vil i gang med SUP, er SUP nu en aktivitet i varierende omfang i over 30 af Dansk Sejlunions medlemsklubber.

Se mere om SUP i surf- og sejlklubber samt mangfoldigheden af muligheder inden for SUP på www.supsite.dk.

Se mere om Dansk Sejlunions SUP-Instruktørkursus ved at trykke på banneret til højre.

Se galleri fra SUP-instruktørkurserne herunder

SUP Instruktørkurser juni 2014