Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



22. maj 2014 10:08 af Joakim Rechnitzer

Sejlsportsligaens nye J/70’ere får lækkert look

De syv nyindkøbte J/70’ere til Sejlsportsligaen bliver lette at få øje på, når de stævner ud til ligadebuten i Rungsted den 30. maj.

Sejlsportsligaens nye både er alle kommet til Danmark, hvor de sidste forberedelser inden søsætning blandt andet inkluderer et imponerende look. Alle bådene brandes med nummer og sponsorer på skrog og sejl. Når bådene runder topmærket første gang, vil Sejlsportsligaen blive endnu mere farverig med gennakere i forskellige farver. Det skal nemlig være festligt, når Danmarks nye store sejlerfest skydes i gang.

De 18 ligaklubber mødes for første gang i Rungsted i dagene 30. maj – 1. juni. Her vil de for første gang prøve kræfter med de nye J/70’ere der benyttes ved alle fire ligastævner.

J/70 er en af verdens hurtigst voksende bådklasser, og den vil om få år have et betydeligt marked i Europa. Det er en båd, der kan appellere til både unge og til mere erfarne sejlere.