Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



27. april 2014 15:01 af Henrik Tang

Kitesurf instruktører uddannet

Sikker introduktion til kitesurfing

Kitesurfing har gennem de seneste år haft en stor tilgang af nye udøvere. I et samarbejde med Dansk Sejlunion har kommercielle kiteskoler, efterskoler, højskoler og klubber gennemsnitligt introduceret 800 begyndere til kitesurfing gennem de seneste år, og tidligt i sæsonen 2014 tyder alt på, at denne udvikling fortsætter.

Med henblik på at introducere begyndere til kitesurfing på en sikker og hensigtsmæssig måde lancerede Dansk Sejlunion en national instruktøruddannelse for kitesurfere i 2012 i et tæt samarbejde med kitesurfernes landsdækkende klub, KBDK.

Instruktør uddannelsen består dels af et teoretisk kursus og dels et praktisk kursus, hvor instruktørerne bliver certificeret til at kunne udstede ”Kitesurfer 1 diplomer” på certificerede kiteskoler. ”Kitesurfer 1 diplomet” er begynderes sikkerhed for at få lært de basale færdigheder, der skal til for at komme godt i gang med kitesurfing.

Over 100 instruktører uddannet

På blot to år har over 100 instruktører deltaget i den teoretiske del af Dansk Sejlunions kitesurf instruktør uddannelse. En stor del af instruktørerne er ligeledes blevet certificeret, hvilket betyder, at instruktørernes undervisningskompetencer er blevet vurderet i praksis af en ekspert-instruktør i kitesurfing.

I weekenden d. 26.-27. april deltog 27 instruktører på dette års teoretiske kitesurfing kursus. Instruktørernes baggrunde og motivation for deltagelse på instruktørkurset var bl.a. undervisning på kommercielle kiteskoler, efterskoler og højskoler samt klubber. Således øges samarbejdet mellem Dansk Sejlunion og aktører fra forskellige undervisningsmiljøer igen i år.

Læs mere om Dansk Sejlunions kitesurf instruktør uddannelse og kitesurfing ved at klikke på bannerne herunder.

Kitesurf instruktør 2014