Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



23. februar 2014 22:23 af Henrik Tang

Nyt netværk for flotille-sejlads

Sejlsæsonen står snart for døren, og mange tursejlere begynder så småt at planlægge sommerferien. Sommerferien skal selvfølgelig bruges på tursejlads. Men hvor skal turen gå hen – og med hvem?

Del oplevelser med andre sejlere

At sejle tursejlads i Danmark er et rent slaraffenland. Distancerne kan være alt fra korte ture til de større distancer på tværs af Kattegat eller Østersøen. Mulighederne og oplevelserne er mange! Og ikke mindst dét at dele oplevelserne er interessant for mange tursejlere.

Flotille-sejlads appellerer til mange tursejlere, der vil dele oplevelser med ligesindede. Dét at følges ad kan være både hyggeligt - og ikke mindst kan det være trygt at følges med andre både over åbent vand.

Facebook-netværket ”Flotille-sejlads i Danmark” er et nyt netværk ”for sejlere - drevet af sejlere”. Formålet med netværket er, at tursejlere kan oprette ”begivenheder” i netværket, hvor andre sejlere kan koble sig på.

En ”begivenhed” kan være alt fra mere koordinerede flotiller med en større fastlagt rute over flere uger til at både med kort varsel kan koordinere at følges ad over åbent vand for derefter at splitte op.

Se mere om flotille-sejlads og tilmeld dig netværket ”Flotille-sejlads i Danmark” ved at trykke på banneret herunder.

Flotillesejlads _banner .jpg