Dansk Sejlunion



7. februar 2014 14:39 af Henrik Tang

Kandidater til TORM Ungdomslederpris

Hvilken frivillig ungdomsleder i en af Dansk Sejlunions medlemsklubber har gjort en særlig indsats for ungdommen i 2013?

Hvilken frivillig ungdomsleder i en af Dansk Sejlunions medlemsklubber har gjort en særlig indsats for ungdommen i 2013?

Den person ønsker Dansk Sejlunion at finde, og du kan være behjælpelig med at indstille kandidater.

Dansk Sejlunion skal blot have navn og klub på personen, der indstilles, samt en kortfattet motivation for, hvorfor netop denne person udmærker sig til at modtage TORM Fondens Ungdomslederpris.

Send indstillingen på e-mail til mads@sejlsport.dk. Indstillinger skal være Dansk Sejlunion i hænde senest den 3. marts 2014.

Udvælgelseskomitéen udgøres af Dansk Sejlunions klubkonsulentgruppe, som suppleres af sportschef Thomas Jacobsen og TORM Fondens direktør Jens Bjergmose.

Kåringen finder sted på Dansk Sejlunions generalforsamling den 29. marts 2014 i Horsens.

Udover æren følger der en spændende personlig gave fra TORM Fonden samt 20.000 kr. øremærket til ungdomsarbejdet i den frivillige ungdomsleders klub.