Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



21. februar 2014 14:43 af Flemming Ø. Pedersen

Bliv DH-måler - kursus i marts

Dansk Sejlunion tilbyder kursus som DH-måler. Kurset foregår lørdag den 22. marts i Køge.

Dansk Sejlunions uddannelse som DH-måler bliver i år afholdt:

lørdag den 22. marts kl. 10-20 i Køge Sejlklub. 

Kurset rummer en blanding af teori og praktiske øvelser, som til sammen giver deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne måle både i henhold til DH-reglen - herunder varetage opgaven som klubmåler. 

Undervisningen inderholder følgende:

  • Gennemgang af Dansk Handicap-måling
  • Grundlæggende måleprincipper. Med eksempler belyses de væsentligste måleproblemer og fejlrisici, som måleren kan støde på.
  • Måleskemaer og værktøjer til brug for at gennemføre en forsvarlig måling.
  • Forberedelser fra bådejerens side. 
  • Drøftelse af den praktiske måling.

Tilmelding til kurset foregår via mit.sejlsport.dk 

Prisen pr. deltager er 800 kr. 

I seneste udgave af medlemsbladet SEJLER (nr. 1. 2014) er der ved en beklagelig fejl angivet forkert dato og sted for dette kursus. Korrekt tid og sted er - som nævnt herover - lørdag den 22.3. i Køge.