Dansk Sejlunion



24. januar 2014 14:15 af Joakim Rechnitzer

Sejlerlandsholdet klar til årets første World Cup

Søren W. Kristensen
De danske Nacra-både er oppe mod hård konkurrence ved World Cuppen efter kun kort tid i klassen. Foto: Søren W. Kristensen

Mandag går starten på ISAF World Cuppen i Miami og det er med en frisk sejr i bagagen for Jonas Warrer og Peter Lang.

Optakten til årets første World Cup-stævne kunne ikke have været bedre for 49er-sejlerne Jonas Warrer og Peter Lang. De nordamerikanske mesterskaber blev vundet med en margin på 12 point efterfølgerne efter en stabil serie fra danskerne.

Også i 49erFX viste Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen lovende takter ved de nordamerikanske mesterskaber. Det blev til flere topplaceringer i sejladserne, men niveauet holdt ikke gennem hele serien. Sammenlagt sluttede 49erFX-pigerne på fjerdepladsen i stævnet der for deltagerne fungerede som opvarmning til World Cuppen.

Over 550 sejlere, heraf 20 danske, fra 50 nationer er tilmeldt World Cup-stævnet i Miami der tæller som det tredje stævne i 2013-2014 ISAF Sailing World Cup serien. Stævnet løber fra den 27. januar til 1. februar med finalesejladser for de olympiske klasser.

Følg løbende med i udviklingen på sejlsport.dk/sejlerlandsholdet

Danske deltagere ved ISAF World Cup Miami

49er
Jonathan Bay/Christopher Thorsell Hellerup Sejlklub
Mads Emil Stephensen Lübeck/Christian Peter Stephensen Lübeck KDY
Jonas Warrer/Peter Lang KDY

49erFX
Ida Marie Baad Nielsen/Marie Thusgaard Olsen Aarhus Sejlklub
Jena Mai Hansen/Katja Salskov-Iversen Yachtklubben Furesøen
Maiken Foght Schütt/Anne-Julie Foght Schütt Horsens Sejlklub

Laser Radial
Anne-Marie Rindom Horsens Sejlklub
Sarah Gunni Toftedal KDY

Nacra 17
Allan Nørregaard/Line Just Emsvang Kolding Sejlklub/Kaløvig Bådelaug
Lin Ea Cenholt Christiansen/Anders Thomsen Aarhus Sejlklub/Hellerup Sejlklub
Anne-Line Lyngsø Thomsen/Søren Wiegand Kristensen Kaløvig Bådelaug

Se flere deltager på stævnesiden her...