Dansk Sejlunion



13. januar 2014 09:17

9er-klasserne søger DM-arrangør

Flemming Ø. Pedersen
Foto: Flemming Ø. Pedersen

Klasserne 49er, 49erFX og 29er søger arrangør der vil afholde fælles DM for skiffjollerne.

De danske skiff-sejlere er på jagt efter en klub der vil være arrangør for et fælles DM for klasserne 49er, 49erFX og 29er.

Formand for Dansk 49er og 49erFX Klub Jonathan Bay skriver:

Som der har været tradition for de seneste par år, kunne vi i Dansk 49er & 49er FX Klub samt Dansk 29er Klub igen i 2014 godt tænke os, at afholde et samlet åbent dansk mesterskab for alle tre klasser!

Dette koncept har tidligere været en stor succes, hvor vi har samlet op mod 60 besætninger fra både ind- og udland og i samarbejde med de forskellige arrangører og klubber, har vi lykkedes med at stable nogle fantastiske stævner på benene, hvor både sejlere, dommere, forældre og frivillige har haft rigtig gode oplevelser.

Den arrangerende klub for 9er DM 2014 er dog endnu uvis. Så hvis jeres klub kunne have interesse i at være med til med at arrangere og afholde et dansk mesterskab for to af de mest populære olympiske klasser, samt deres juniorklasse, bedes i henvende jer til undertegnede senest den 15. februar 2014.

Det der har gjort tidligere mesterskaber i 9er klasserne så vellykkede, har været arrangørenes samt klassernes store villighed til at samarbejde og være fleksible og innovative i forhold til format og program. Derfor er det de samme kvaliteter vi leder efter i den arrangerende klub for 2014.

Håber nogle af jer har interesse i at viderefører denne tradition og være med til at afholde endnu et uovertruffen 9er DM!           
 
Kontakt Dansk 49er Klub ved formand Jonathan Bay, jo_bay@hotmail.com, tlf. 2182 3521.