Dansk Sejlunion



8. august 2013 20:55

Europe VM – Mathias Livbjerg suveræn

Kaløvig-sejleren har fem sejre og en 2- plads som sin fratrækker ved VM-stævnet i Sønderborg. Hos kvinderne er den forsvarende verdensmester Anna Livbjerg fortsat i front.

Europajollernes VM i Sønderborg ligner mere og mere en fuldendt triumf for familien Livbjerg.

I mændenes række har Mathias Livbjergs 85 konkurrenter indtil nu kun set ryggen af ham. Seks sejladser har resulteret i fem 1. pladser og en enkelt 2. plads. Således vandt han begge sejladser, der blev gennemført torsdag.

Trods sin mere end overbevisende præstation er det 18-årige Kaløvig-talent stadig blot fem placeringspoint foran svenske svenske Lars Brodkorb. 

Søren Johnsen, Skive, ligger på en fjerdeplads i klassementet. Også Frederik Rask, Jacob Cholewa og David Sander ligger i top-ti før de sidste to dages sejladser.

Livbjerg og Bentzen i top-tre
Hos kvinderne er der også et Livbjerg-navn øverst på resultatlisten. Anna Livbjerg, der er forsvarende titelindehaver, fører konkurrencen efter en 1. og en 4. plads i torsdagens sejladser. Spanieren Togores ligger på andenpladsen og Trine Bentzen, Vedbæk, er nummer tre.

Øvrige dansker i top-ti er Christina Andersen, Kristine Mauritzen, Josefine Smedegaard og Anna Munch.     

VM-stævnet i Sønderborg fortsætter fredag. 

Se alle resultater fra VM

Billedet: Mathias Livbjerg (arkiv). Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion