Dansk Sejlunion



1. august 2013 00:30

29er VM – skidt danskerdag i Kaløvig

Bedste danske båd ligger på en 44. plads før de sidste to dages sejladser.

Der blev vendt op og ned på placeringerne i løbet af onsdagens tre sejladser ved 29er VM i Kaløvig.

Ved indgangen til finalesejladserne var den samlede stilling i nogen grad neutraliseret, i det bådene alene havde point svarende til deres placering i kvalifikationen med over.

Australsk i front
Stævnets samlede førsteplads er overtaget af en australsk båd med Jim Colley og Shaun Connor. De har seks point ned til en amlerikansk og den hidtil førende franske båd, der deler den øjeblikkelige andenplads.

De fem danske både i guldfeltet klumper sig sammen - desværre i den forkerte ende af feltet. Frederik Melson og Markus Oliver Nielsen fik en tyvstart på sort flag i dagens anden sejlads, og med en 24. og en 48. plads i de to øvrige sejladser var det en rigtig øv-dag for de to Middelfart-sejlere, der samlet dumpede ned fra en 19. til en 45. plads.    

21. plads var dagens bedste
Én plads foran som nummer 44 ligger Joakim Salskov-Iversen og Andreas Kjærgaard, Yachtklubben Furesøen. De øvrige tre danske besætninger i guldfeltet ligger henholdsvis nummer 46, 47 og 52. Symptomatisk for en skidt danskerdag i guldfeltet var, at en beskeden 21. plads var dagens bedste rødhvide placering i en sejlads.

Vindforholdene varierede hen over dagen - fra tre-fire s/m først på dagen, dernæst kom der regn fulgt af vindstød på op til ti s/m. Efter regnen dalede vinden igen.

Der resterer to dage af VM-stævnet i Aarhus Bugten.        

VM i 29er - efter dag 4
(dagens placeringer)

44.   Joakim Salskov/Andreas Kjærgaard (37, 28, 42)
45.   Frederik Melson/Markus Nielsen (24, BFD, 48)
46.   Jeanine Olrik/Frederikke Graversen (25, 39, 32)
47.   Carl Emil Baad/Sebastian Byrsting (30, 29, 53)
52.   Tobias Andersen/ Frederik Korsgaard (21, BFD, 47)

Ovennævnte er de fem danske både i guldfeltet.

Se alle danske placeringer

Foto: Shuttersail.com