Dansk Sejlunion



26. juli 2013 15:43

Aarhus klar til 29er VM med over 200 både

Besætninger fra 25 nationer er med, når Sailing Aarhus fra søndag afholder VM i 29er-klassen. Hele 28 danske både er til start.

Knapt har de sidste trailere fra det vellykkede EM i 49er og 49erFX forladt Aarhus, før byen igen tager imod sejlere fra hele verden.

216 besætninger fra 25 nationer er anført på deltagerlisten ved VM for 29ere, der sejles ved Kaløvig fra 28. juli til 2. august.

Blandt deltagerne er en lang række besætninger fra det nyligt ISAF Youth Sailing World Championship på Cypern - blandt andre alle tre medaljevindere. 

Som værtsnation er Danmark i sagens natur velrepræsenteret i feltet med hele 28 både, herunder YSWC-deltagere fra de seneste to år Frederik Just Melson og Markus Oliver Nielsen, Middelfart Sejlklub.

Sejlsport.dk følger 29er VM løbende.  

Billedet: Frederik Just Melson og Markus Oliver Nielsen - stærk dansk VM-besætning (Arkiv). Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion