Dansk Sejlunion



29. juli 2013 14:48

29er VM i Aarhus er i gang

Søndag blev de tre første VM-sejladser afviklet. Bedste danske besætning ligger nummer 16.

For anden gang på få uger bliver der sejlet om mesterskabsmedaljer i Aarhus. Søndag tog 29er-klassen hul på VM, der sejles ud for Kaløvig med deltagelse af over 200 båd fra 25 nationer.

Bådene er delt i tre felter under de indledende kvalifikationssejladser.

Efter førstedagens tre sejladser har en australsk båd lagt sig helt i front efter en overbevisende præstation med to 1. og en 3. plads. Der er new zealandsk og amerikansk på de næstye pladser - og på fjerdepladsen følger den franske båd, som for nylig tog guld i klassen ved Youth Sailing World Championship.

Bedste danske båd er Tobias Andersen/Frederik Korsgaard, Yachtklubben Furesøen, på en samlet 16. plads efter placeringer som 9, 8 og 10.

Næstbedst er Frederik Melson og Markus Oliver Nielsen på en 21. plads efter placeringer som 14, 13 og 2.

Tirsdag fortsætter VM - forudsat vinden indefinder, hvilket ikke var tilfældet først på eftermiddagen. 

VM i 29er - efter dag 1
(dagens placeringer)

16.   Tobias Andersen/Frederik Korsgaard (9, 8, 10)
21.   Frederik Melson/Markus Nielsen (14, 13, 2)
54.   Filip Hansen/Christopher Falholt (23, 6, 22)
58.   Carl Emil Baad Nielsen/Sebastian Byrsting (28, 9, 15)
60.   Niels Dahl/Henrik Dahl (35, 1, 18)

Se placeringer for samtlige danske besætninger

Foto: Shuttersail.com