Dansk Sejlunion



11. juni 2013 13:16

Randers-sejlerne mistede kun én søndag i krigsårene

Den 13. juni 2013 fejrer Dansk Sejlunion 100 års jubilæum. I den anledning bringer sejlsport.dk en række fortællinger fra dansk sejlsports historie. Alle historierne er uddrag fra jubilæumsbogen ”Hundrede år med sejlerglæde.”

Under krigen havde lystsejladsen i sagens natur trange kår. Dog ikke i Randers, hvor sejlerne havde Gudenåen. Henning Andersen, formand i Randers Sejlklub, har været i arkivet og fundet en flot og uhyre velskrevet lille fortælling om sejlads på Gudenåen under krigen.

Fortællingen, der blev bragt i Randers-Bladet i 1944, er skrevet af Christian Jensen, formand for Randers Sejlklub 1937-49, og blandt sejlerne kendt som "Jentemanden" efter hans båd, en gaffelrigget kragejolle, der hed Jenten". 

Her er et redigeret uddrag af Christian Jensens beretning fra 1944:

"Medens lystsejladsen, hvorunder hører såvel sejlsport, kapsejlads og tursejlads med sejlfartøjer og kapløb, pålidelighedsløb og tursejlads med motorbåde, med udløbet af det femte krigsår næsten helt er ophørt i de fleste af de danske farvande, har sejladsen på Randers Fjord det som en lille oase, der så at sige er gået ramt forbi.

Én eneste søndag i krigsårene er alt, hvad Randers-sejlerne har mistet. Langturene i de danske farvande er der selvsagt nu i 1944 lukket af for og ligeledes turene til nabolandene, der tidligere flittigt blev gæstet af sejlbådene fra laksestaden.

Floden Gudenå
Motorbådene har måttet gennemgå en forandring. De har fået en lille sejlrig for at kunne bruges, og når de i det hele taget trods vanskelighederne i dag kan benyttes, skyldes det, at man ved begrebet Randers Fjord i virkeligheden ikke kun forstår en fjord i ordets egentlige betydning, men også floden Gudenå.

Lystsejladsen på Gudenåen har fra gammel tid sit udspring fra selve laksestaden, hvor borgerfamilierne fra byens købmandsgårde og håndværkererhverv tog på udflugt. Helt til Silkeborgsøerne kunne åen besejles.

Det smalle farvand tvinger sejladsens udøvere til at lære hinanden at kende, og kammeratskab og fordragelighed trives næppe bedre nogetsteds.

Bygget efter naturens love
Sejlerne starter som regel lørdag aften fra lystbådehavnen. Med Gudenåens rigelige vandtilførsel sejler man næsten altid nemt og behageligt ned ad fjorden for den svage vestlige brise, der er den fremherskende.

I den rigtig varme højsommertid krydser man måske oftere op mod den endnu svagere østenvind, der tidligt lægger sig. Fartøjet føres nu ud af fjorden, hjulpet frem tillige af den luft, der fylder sejlene ved strømmens pres på skibet. Naturen er jo nemlig viselig indrettet, og sejlfartøjer er netop bygget efter naturens love og ikke på trods, som de maskindrevne.

Et herligt syn er det sådan en stille, smuk sommeraften at se byen forsvinde agterud, mens man passerer videre forbi saftige enge, der for blot 30-40 år siden var et arkipelag af holme og kanaler, Svaletørvene ved Dronningborg og Gramsløb, hvor der i rørskoven udfolder sig et livligt fugle- og insektliv.

Anemonetæppe med skovsyre og violer
Endnu sker det, at kendte sejlere foretrækker det brede vand ved Dronningborg og søger ud i fjorden gennem de tre gamle sejlrender ved Vestrup. I syd ses Volk Mølle, blåbærbakkerne, Assentoft kirke og plantagen. Så passeres Snedkerholmen, engang en ø, nu landfast og et meget yndet samlingssted for sejlbådene.

Sejladsen fortsætter forbi Østrup enges fede, nu inddigede kornrige enge og græsmarker med løsgående køer og får i baggrunden, og man skimter nu Østrup skov, som gerne er målet for sejlernes første sejltur i forårstiden, når bøgeskoven kalder med sit anemonetæppe, med skovsyre og violer.

Sejlere på kroens høloft
Ved Uggelhuse søgte for år tilbage 'krosejlerne' ind til broerne for at hilse på Povl Kromand og spille kegler. Nu sejler man helst videre, hvis man da ikke er i åben båd, for da overnattes der ofte endnu på kroens høloft af sejlere, jægere og lystfiskere.

På nordsiden af Uggelhuse til udfor Støvringgaard kloster er der i de sidste år efterhånden ved at blive en hel lille gade af alle de amatørbyggede sommerhuse. Endnu ser man dog tydeligt fra fjorden det smukke, røde klosters mure indrammet af havens og skovens grønne træer.

Om efteråret tager lystsejlerne da ofte spadsereturen over engene til klostergartneren for at købe frugt og vandre ad kastanie-alleen ind i den ejendommeligt, bakkede skov. Sejler man videre, ser man Voer og Mellerup, et landskab, som sejlerne gang på gang, når de i gamle dage vendte hjem fra langturene i svenske og tyske farvande, måtte prise som det smukkeste."

Jubilæumsbogen "Hundrede år med sejlerglæde" er på 320 rigt illustrerede sider med historier om sejlads, klubliv og fællesskab. Alt sammen fortalt af sejlere - til sejlere.

Bogen kan købes via sejlershoppen.dk. Prisen er 200 kr. + forsendelse.