Dansk Sejlunion



30. maj 2013 12:48

Historien om lystsejlernes splitflag

Den 13. juni 2013 fejrer Dansk Sejlunion 100 års jubilæum. I den anledning bringer sejlsport.dk en række fortællinger fra dansk sejlsports historie. Alle historierne er uddrag fra jubilæumsbogen ”Hundrede år med sejlerglæde.”

Forskellige kongelige resolutioner fra 1873-1899 giver visse danske sejl- og roklubber tilladelse til at føre særlige kendetegn i yachtflagets øverste kvadrant. Men allerede i 1865 kunne de danske lystfartøjer sejle med orlogsfladet - altså splitflaget.

Årstallet 1865 er uden tvivl væsentligt i denne forbindelse. Danmark havde året før være i krig, Sønderjylland var mistet - tiden var inde til at være national og markere sit danske tilhørforhold.

Det er noget særligt, at danske lystsejlere har kongelig tilladelse til at føre splitflag. En tradition, som sejlerne værner om. Og som sejlere verden over er lidt misundelige over - vistnok.

Betingelser for at føre yachtflaget: Et lystfartøj må i denne forbindelse ikke bruges erhvervsmæssigt. Hvis det sker, så bortfalder tilladelsen. En åben båd kan ikke få tilladelse - der skal være dæk om bord - og fra "Marineministeriet" er der en klar forventning om, at båden holdes i brugbar og nydelig stand. Alle disse forordninger er fra 1865.

Tlladelsen gives på kongens vegne af Marineministeriet. Her er ordlyden fra den "Allerhøjeste Resolution af 15de Avgust 1865:

Afgift på 65 øre
"Tilladelse til at føre Lystfartøjs-Flaget, der bestaar i det danske Orlogsflag med Bogstaverne YF i Guld i den øverste Firkant nærmest Stangen, gives paa Andragende derom af Marineministeriet, dog kun for Dæksfartøjer. Andragenet, der forsynes med Stempel til Taxt 65 Øre, maa være bilagt med det paagjældende Fartøjs Maalebrev eller Nationalitets og Registrerings Certifikat. Yachtflaget medfører ingensomhelst Begunstigelse for Skibet med Hensyn til Havne- og Skibsafgifter. Tilladelsen til at føre Yachtflaget, der kun gjælder, til Fartøjet skifter Ejer, og som skal findes Ombord og forevises paa vedkommende Autoriteters Forlangende, er fortabt, naar Fartøjet ikke udelukkende benyttes til Lystsejlads." 

Y.F. i orlogsflaget står netop for "Yacht Flag". Hvis man studerer den "Allerhøjeste Resolution", så må de fleste fartøjsejere indrømme, at de to bogstaver ikke er udført  "Guld". Og på et eller andet tidspunkt er der kommet to punktummer på yachtflaget efter hvert bogstav. Det stod der ikke noget om i resolutionen.

Mørkt rødt flag
Det danske orlogsflag, der er beregnet til brug til søs, har en dybere rød farve end Dannebrog. Det siges, at den mørkere røde farve er indført for at "afdramatisere" en begravelse til søs. Hvis der var faldne på et krigsskib, så blev de begravet efter kampen. Ved en højtidelighed blev de lempet over bord via en sliske. Den døde var svøbt i Dannebrog, og blodet trængte ofte igennem flagdugen. Den mørke røde farve dæmpede den visuelle dramatik.

I 1957 bortfaldt pligten til at søge tilladelse til at føre yachtflag.

Jubilæumsbogen "Hundrede år med sejlsport" er redigeret af Dan Ibsen, Jens Troense og Carl Gerstrøm.

Bogen er på 320 rigt illustrerede sider med historier om sejlads, klubliv og fællesskab. Alt sammen fortalt af sejlere - til sejlere.

Bogen kan købes via sejlershoppen.dk. Prisen er 200 kr. + forsendelse.