I foråret 2012 tog Dansk Sejlunion og den landsdækkende klub Kiteboarding Danmark initiativ til at etablere en standard for hensigtsmæssig instruktion i kitesurfing ved at uddanne "Kitesurf Instruktører" og certificere kiteskoler med høj kvalitet i undervisningen.
I 2012 blev der uddannet 50 instruktører, som instruerer på ca. 20 certificerede kiteskoler fordelt over hele landet.
I 2013 udbydes der igen et Kitesurf Instruktør kursus. Kurset finder sted d. 6.-7. april på Dalum Landbrugsskole i Odense. Tilmeldingsfristen er mandag d. 11/3, så det er blevet tid til at få tilmeldt sig.
Læs alt om Dansk Sejlunions kitesurf instruktøruddannelse og certificerede kiteskoler.
Kontakt Henrik Tang, henrik@sejlsport.dk, for yderligere information.