Dansk Sejlunion



27. august 2012 14:41

Bornholm som destination

Bornholm er kendt som solskinsøen, hvilken boder godt for en sejlerferie.

Bornholm har 20 havne, dertil skal lægges Christiansø, altså totalt 21 havne, alle sammen inden for korte dagssejladser. Skal de fleste udforskes, med dertilhørende attraktioner, skal der regnes med et par uger. Dertil skal selve sejladsen derover medregnes, og da man skal ikke snyde sig selv for nogle af de svenske havne, bliver det hurtigt en 3 ugers sommertogt.

Alternativt kan man tage det i et stræk. Der er 90 sømil til Rønne fra København. Turen egner sig rigtigt godt til natsejlads, da den tager mindre end et døgn. Er du glad for natsejlads eller frisk på at prøve en længere nattetur, kan det anbefales. Det tager ca. 20 timer

Information om hvad der sker på øen, udflugter, spiseguide osv. findes på: bornholm.info

Øens turistkontor har udgivet en fin lille brochure/havnelods, med billeder af havnen samt lods.  Derudover er der nogle faktuelle oplysninger. Den hedder "Sejlerguide" kan rekvireres hos info@bornholm.info .

En af de dejlige spise man får på Bornholm, er fisk. Kig på havfriskfisk.dk. Der kan du se hvornår og i hvilken havn kutterne lægger til. Da kan du købe frisk fisk direkte fra kutteren.

Turen kort
Vi lægger ud fra Lynetteløbet ved København, syd om Flakfortet, under Øresundsbroen og ned til Falsterbokanalen, hvor vi overnatter. Videre derfra til Ystad (ca. 37 sømil, overnatning). Fra Ystad sejler vi direkte til Allinge (46 sømil), og så er vi faktisk på Bornholm.

Hammerhavet
Det er en god ide at være meget opmærksom på vejrudsigten når Østersøen skal krydses. Er vinden kraftig (>7-8 m/s), og i vest, vil du opleve at skulle igennem "Hammerhavet", et fænomen der begynder cirka halvvejs over. Hammerhavet kan blive til voldsomme søer, som kommer fra forskellige retninger. Dette opstår når vestenvinden møder den østgående Østersøstrøm, hvilken kaster søerne op. Da jeg sejlet det i 2012, var vinden 14 m/s og vi oplevet bølger der var 2-3 meter.  Bemærk dog, at det kun er et problem ved højere vindhastigheder.

Bornholm
Når vi nu er kommet herover, skal vi også være opmærksom på, at hvis der er meget kraftige vind fra øst, risikere man at havnene på den vestlige side af øen ganske enkelt lukker. "Lukker" betyder lukket.  Havnene har porte som de smækker i. Ingen ind, og ingen ud.  Dette er markeret med dagsignal, et sort kugle, eller natsignal tre røde lanterne over hinanden.  

Fortøjningssystemerne er varieret på Bornholm og dækker hele spekteret. Så være forberedt på lidt af hver. Nogle havne, bl.a. Gudhjem og Svaneke har installeret "Middelhavs løsningen". Dette system består af et kraftigt reb der er bundet fast på kajen og så forankret ude i havnebassinet.  Man sejler ind til kajen, gasten tager fat i rebet, og bevæger sig til den anden ende af båden. Her hales det tut til forankringen i bassinet og bindes af på en klampe. Nu fortøjes der som sædvanligt til kajen.  Det lyder måske lidt indviklet, men har man prøvet det en gang, er det ganske let.

Havnene fra en ende af
Vi tager havnene en af gangen, Allinge først, og bevæger os hele vejen rundt om øen, med en afstikker til Christiansø undervejs.

1- Allinge

55°16,7'N 14°48,1'E - kort 189
Tlf: 56 92 23 28
Allingehavn@brk.dk

Allinge-havn.jpg

En forholdsvis stor havn med god vanddybde. Der er imellem 4,4 og 4,7 meter over hele havnen. Havnen ligger i centrum af byen og der er gode muligheder for proviantering og restaurantbesøg. Havnen har ca. 60 gæstepladser og kan besejles dag og nat, dog ikke i hård pålandsvind.  Porten mellem inder-og-yderbassinet er da lukket. 2 grønne lys over hinanden markere indsejlingslinien.

Af udflugtsmuligheder kan nævnes

  • Salomons Kapel- Ruiner af en kirke fra ca. 1300 årstallet
  • Madseløkke- Helleristninger
  • Langebjerg- Naturskønt område med en væld af planter og dyr
  • Olsker Rundkirke- Typisk Bornholmsk rundkirke

2 - Tejn 

55°14,9'N 14°50,2'E - kort 189
Tlf. 56 92 23 32
TejnHavn@brk.dk

En af øens største fiskeri og lystbådehavne med ca. 85 gæstepladser. Havnen kan anløbes hele døgnet og i al slags vejr. På grund af den lange mole ligger man absolut rolig her. Der er stort set alt hvad en lystsejler kan ønske sig fra proviantering til restauranter til bådservice muligheder.  Havnen er dyb over det meste (3,5 meter +).  Se efter på havnelodsen for de par områder med lavt vand.

Af udflugtsmuligheder kan nævnes

  • Rø Golfbane- Unik og meget spændende bane pga. klippepartierne
  • Storedal- Storslået naturdal med klippevægge og skov
  • Stammershalle- Flat klippeparti med udsigt over naturen og til havet.  Om sommeren er det dækket af Hvid Stenurt.
  • Døndalen Vandfald- Danmarks højeste vandfald findes her
  • Helligdomsklipperne- Imponerende klippeparti med ferskvandskilde forneden.  Fik navnet da der i middelalderen lå et kapel her.
  • Bornholms Kunstmuseum- "Must see" , hvis ikke af andre grunde så bygningens arkitektur.

3 - Gudhjem 

55°12,8'N 14°58,3'E - kort 189
Tlf. 56 92 23 36
GudhjemHavn@brk.dk

Gudhjem.jpg

Fin hyggelig havn med ca. 40 gæstepladser. Porten lukkes når der er pålandsvind over 10 m/s. Da slukkes indsejlingsfyret og en rød kugle hejses i flagstangen på ydermolen.  Is butikken servere hvad de kalder "Verdens største is" for kr. 120 (år 2012). Lidt over 1 ? liter is, og næsten alt hjertet kan begære ovenpå. Byen er bakket og man kan godt miste pusten på vej op til bageren og købmanden. Mange restauranter og gallerier. Røgeriet er et besøg værd.

Ved solnedgang gå da rundt om pynten til Nørresand Havn for solnedgange du sent glemmer.

Udflugter:

  • Ole Høst Museum
  • Gudhjem Museum

 

4 - Nørresand

55°12,9'N 14°58,0'E - kort 189
Tlf. 56 92 23 36
GudhjemHavn@brk.dk

Meget lille havn, dog med god dybde (3,5 meter). Ingen faciliteter da disse findes rundt om pynten (ca. 200 meter) ved Gudhjem havn. Fred og ro hele tiden og nogle af de mest storslået solnedgange der tænkes kan.  Husk kameraet.

5 - Melsted

55°12,3'N 14°59,0'E - kort 189
Tlf. 56 48 53 00

Gammelt fiskerleje, i dag en jolle havn. Vanddybden er ca. 1,6 meter.  Lige nord fra havnen ligger en af nordbornholms store sandstrande.  Hyggelige lille by.

6 - Listed

55°08,8'N 15°06,6'E - kort 189
Tlf. 56 49 64 54 

Listed-havn.jpg

En mindre fiskeri og lystbådehavn med 2,8 meter over det hele. Havnen lukke i hård pålandsvind. Havnen er lille så er du en større båd (over 35 fod) er det en god ide at ringe til Ib(havnefætter) og sige du kommer.  Så søger han for at der er en plads til dig. Hold tungen lige i munden når du sejler ind i havnen - det er lidt som at træde en nål.  Der er en stor legeplads til børn, petanque (det ser ud som om hele byen kommer om aften for at spille). Selve byen er postkort Bornholm med bindingsværk og stokroser. Mange gamle røgeriskorstene. Svaneke ligge et par kilometers gåtur - så det er muligt at proviantere så meget man har lyst.

7 - Christiansø

55°19,2'N 15°11,2'E - kort 189
Tlf. 40 45 20 14

Enestående i Danmark og landets østligste punkt. Der bor ca. 100 mennesker fast på de to øer (Christiansø og Frederiksø som er forbundet af en kort gangbro). Havnen består af 2 indsejlinger (en nord og en syd), har ca. 60 gæstepladser og kan besejles dag og nat. Den sydlige dog ikke i sydlige kuling). Har du en stor båd eller ønsker at ligge i nordhavnen er det bedst at ringe i forvejen. Havnen er tit overfyldt. 

På øerne findes kro, kirke, købmand, forsamlingshus (Månen) m.m. Alle bygningerne på øerne er fredet. Hunde tillades i snor på kajen, og kun på kajen. Er du på disse kanter en af de to sidste weekender i juli er der fest på Månen. Der bliver trampet godt igennem, så medbring dine dansesko.

Udflugter:

  • Gå hele vejen rundt om begge øer.
  • Store Tårn
  • Lille Tårn

8 - Svaneke

55°08,2'N 15°08,7'E - kort 189
Tlf. 56 92 23 30
SvanekeHavn@brk.dk

Svaneke

Dejlig havn dyb havn (3,5 meter+) med ca. 40 gæstepladser. Meget tit overfyldt. Rigtige gode provianterings muligheder. Bornholmsk glas (og lakrids - mmm!). Øens største røgeri finder du her med alt i røget fisk.  Syd for havnen er de en dejlige lille sandstrand. Byen huser også Svaneke Bryggeri. En god restaurant med et varieret spisekort og deres egen brygget øl.

Udflugter:

  • Brændesgårdshaven-Hedder også Joboland. En oplevelses-og-forlystelsespark.
  • Svaneke Stubmølle- Danmarks ældste vindmølle (1629)
  • Helligkvinde- En gruppe sten som lokale sagn fortæller er en kvinde og hendes børn forvandlet til sten

 

9 - Aarsdale

55°06,5'N 15°08,7'E - kort 189
Tlf. 56 49 69 17

Lille, men beskyttet fiskeri havn (dybde - 2,5-3 meter). Byen byder på 2 aktive røgerier. Havnen kan anløbes dag og nat, dog ikke ved hård pålandsvind.

Udflugter:

  • Aarsdale Mølle- eneste vindmølle (1877) i Danmark der aldrig er bleven restaureret. Det er muligt at komme ind og se den virker.
  • Paradisbakkerne - meget stort naturområde med vandrestier gennem skov og lyng.
  • Rokkestenen - 35 tons stor vandresten som, hvis man kender metoden, kan rokkes med kun en hånd.
  • Langeskanse - 600 meter lang og mellem 1 - 2 meter høj skanse, muligvis fra jernaldren

10 - Nexø

55°03,8'N 15°08,1'E - kort 189
Tlf. 56 49 22 50
info@nexohavn.dk

Stor industrihavn med tilhørende lystbådehavn med ca. 60 pladser.  Lystbådehavnen har mellem 3 og 3,6 meter vand. Havnen kan anløbes dag og nat, i stort set al slags vejr. Byen er Bornholms næststørste så der er utallige indkøbsmuligheder samt restauranter. Byen har busforbindelser til hele øen. Ca. 3 km syd for byen ligger Balka strand, med sine kilometer lange hvide sandstrande.

Udflugter:

  • Golf - Dueodde golfbane
  • Stenbrudssøen- Sø der er dannet i et gammelt stenbrud.  Det er muligt at købe fiskelicens.
  • Halleklipperne- Stort klippeparti både inde på land, såvel som ved vandet
  • Nexø Museum- Lokalmuseum med mange lokalfotos fra svundet tid.
  • Martin Andersen Nexøs Museum 

11- Snogebæk

55°01,5'N 15°07,3'E - kort 189
Tlf. 56 48 86 94

Denne er noget så udsædvanligt som en ø-havn. Lille og med ca. 12 gæstepladser, den er kun 2 meter dyb (dog 2,5m lige ved indsejlingen).  Hvis din båd ikke stikker for meget er det en fin lille havn. Byen har mange spisesteder, kunsthåndværkerværksteder samt dagligvarebutikker.

Udflugter:

  • Golf - Dueodde banen
  • Dueodde strand
  • Øle Å- 20 kilometer lang å.  Naturskønt og der er ørred i åen.
  • Slusegården- Fredet vandmølle fra begyndelen af 1800s årstallet

12 - Bakkerne

55°00,0'N 14°59,4'E - kort 189
Tlf. 56 97 84 40

Meget lille fiskerihavn. Kun 1 meter dyb. Der er et aktiv fiskerøgeri.

13 - Boderne

55°01,3'N 14°54,3'E - kort 189
Tlf 56 97 45 02 

Privat jolle havn med kun 1 meter i vanddybde. Tilsanding kan forekomme. Mulighed for mange spændende vandreture i området.

14 - Arnager

55°03,1'N 14°46,8'E - kort 189
Tlf. 56 97 60 54 

Yderligere en ø-havn. Vanddybde mellem 1,2m og 2,8m. Der er et aktiv røgeri i byen og gode badestrande.

Udflugter:

  • Nylars Rundkirke

15 - Rønne Lystbådhavn /Nørrekås

55°06,3'N 14°41,6'E - kort 189
Tlf. 56 92 23 20
RoenneLystbaadehavn@brk.dk 

Øens største by og vel nok øens største lystbådehavn med ca. 100 gæsteplader. Havnen har næsten alle service muligheder og byen har alt.  Havnen kan anløbes dag og nat og i al slags vejr. De to kompas afmærkninger ca. 1,5 km nord for havnen skal respekteres da der kun er ca. 1 meter vand. Der er en lille strand samt en legeplads tæt på havnen.

Udflugter:

  • Golf- Bornholms golfbane
  • Erichsens Gård- Rønne-hus fra sidste halvdel af 1800-årene. Museum med møblerede stuer og have hvor man har bevaret et karakteristisk, borgerligt miljø.
  • Kastellet- Stort fæstningstårn fra 1689
  • Bornholms Museum
  • Hjorths Keramikfabrik- Gammel keramikfabrik fra 1859, nu ejet og bevaret af Bornholms museum.

16 - Hasle

55°11,2'N 14°42,2'E - kort 189
Tlf. 56 92 23 22
HasleHavn@brk.dk

Større fiskeri og lystbådehavn der kan anløbes dag og nat i al slags vejr.  Havnen er så stor at der altid er plads.  Hasle er en større by med varieret indkøbs og spisemuligheder. På kulturhuset "Grønbæksgård" er der en stor udstilling af bornholmsk kunsthåndværk. Syd for havnen er der badestrande og store skovområder, nord for byen starter den bornholmske klippekyst.

Udflugter:

  • Museumsrøgerier - Viser hele sildefiskeri og røgeriernes historie
  • Karetmagergården - Kunst og kunsthåndværk galleri
  • Rubinsøen - Meget smuk sø.  Her kan fiskes uden fisketegn. Gedder op til 5-6 kg.

17 - Helligpeder

55°12,7'N 14°42,4'E - kort 189
Tlf. 56 96 47 98

Lille fiskeri havn med få gæstepladser. Der skal regnes med vanddybder fra 1 meter til 2,3 meter. Havnen kan kun anløbes i dagstimerne og i godt vejr. 

Udflugter:

  • Jons Kapel- 40 meter høj klippeformation nede ved vandet
  • Blåskinsdalen- Sprækkedal fyldt med klippesten og forvreden træer.  Meget smukt.
  • Ringebakkerne- Monumental klippeparti samt mange nedstyrtet klippeblokke.  Smuk natur.

18- Teglkås

55°13,4'N 14°42,7'E - kort 189
Tlf. 56 96 91 80

Lille fiskeri havn, vanddybde på 2,5m over hele havnen. Den kan anløbes i dagslys og kun i pænt vejr, dog ikke ved pålandsvind.

19 - Vang

55°14,9'N 14°44,2'E - kort 189
Tlf. 56 96 92 69
hans.kapel@mail.dk 

Vang.jpg

Gammel fiskerleje, hvor vanddybden er mellem 2,2m og 3,1m. Havnen er dog meget lille. Den kan besejles dag og nat dog ikke i vestlig vend over 10 m/s. Byen breder sig af klippeskråningen bagved. Der er nogle fine spisemuligheder i byen og man kan proviantere.

Udflugter:

  • Jons Kapel- se Helligpeder
  • Ringbakkerne- Se Helligpeder
  • Vang vandmølle- Bornholms eneste bevarede vandmølle med overfaldshjul.
  • Hammerhus  - Nordeuropas største borgruin.  Dateret fra ca. 1200 årstallet. 

20 - Hammer

55°16,7'N 14°45,4'E - kort 189
Tlf. 56 92 23 24
HammerHavn@brk.dk

Naturhavn der ligger for fodden af Hammerhus ruinen. Vanddybden er mellem 2m og 4m. Havnen kan være urolig ved kraftige vestlige vinde.  Ingen provianteringsmuligheder eller restauranter. Usædvanligt naturskønt.

Uflugter:

  • Hammerhus - Nordeuropas største borgruin, dateret fra 1200 årstallet.  

21 - Sandvig

55°17,4'N 14°47,0'E - kort 189
Tlf. 56 92 23 26
SandvigHavn@brk.dk

Meget lille fiskeri, jolle og lystbådehavn med ca. 15 gæstepladser.  Havnen kan anløbes dag og nat dog ikke i hård pålandsvind.  Indsejlingslinien er markeret med 2 grønne, over hinanden lys. En af nordbornholms bedstes sandstrande ligger lige i nærheden. Fint bymiljø med indkøbs-og-gode spisemuligheder. 

Udflugter:

  • Salomons Kapel- Se Allinge
  • Madseløkken- Se Allinge
  • Langebjerg- Se Allinge