Dansk Sejlunion



14. oktober 2013 10:50 af

Uddannelse 2013-14 – se nyt katalog

Åben for tilmelding til Dansk Sejlunions uddannelser som træner, instruktør, dommer, baneleder, DH-måler m.fl.

Når sejlsæsonen slutter, begynder sæsonen for uddannelser.

I løbet af vinteren og foråret 2013-14 udbyder Dansk Sejlunion 18 forskellige uddannelser og seminarer inden for de tre hovedspor: "træner og instruktør", "kapsejlads" og "vokseninstruktør".

"Vi håber, klubberne vil tage godt i mod de mange tilbud. I år har vi fokuseret ekstra på at præsentere uddannelserne på en let overskuelig måde, så klubberne nemmest muligt kan danne sig overblik over, hvilke uddannelser der passer til klubbens frivillige," siger Steen Wintlev, sejladschef og uddannelsesansvarlig i Dansk Sejlunion.

Alle klubber i Dansk Sejlunion vil inden længe modtage kataloget i en trykt udgave. Samtidig er kataloget tilgængeligt i en onlineversion. 

Der er åbent for tilmelding til uddannelserne via mit.sejlsport.dk