Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



20. januar 2013 19:09

150 instruktører var fulde af motivation

Til Dansk Sejlunions store uddannelsesweekend d. 19.-20. januar summede Dalum Landbrugsskole af sejlerstemning. Også selvom januar måned ikke just er årstiden, man forbinder med instruktion og træning i sejlsport.

Til Dansk Sejlunions store årlige uddannelsesweekend var ca. 150 instruktører/trænere og 14 undervisere mødt op for at dele deres fælles passion for god og udviklende instruktion og træning i sejlsport.

Kurserne på den store årlige uddannelsesweekend var "Instruktør 1", "Instruktør 2", "Træner 1" samt "Windsurf Instruktør 1", som henvender sig til instruktion og træning i klubber. Udover kurserne for instruktører på klubniveau var der også kurser for Dansk Sejlunions udviklingslandshold på "Instruktør 1 & 2" samt "Træner 1" niveau.

En fællesnævner på de i alt 7 kurser med både erfarne og mindre erfarne instruktører inden for sejlads og windsurfing var motivation og begejstring for at dele de mange erfaringer i hensigtsmæssig instruktion og træning i sejlsport.

Den store årlige uddannelsesweekend understøtter Dansk Sejlsports Aldersrelaterede Træningskoncept (ATK), hvor en af hjørnestenene er at dele sin viden på tværs af niveauer for at have en rød tråd fra de første erfaringer med sejlsport frem til at blive talent/elite-sejler eller at dyrke sejlsport på motionistniveau.

Læs mere om Dansk Sejlunions instruktør- og trænerkurser.

Læs mere om baggrunden for den årlige store uddannelsesweekend her.  

IMG_4380.JPG
En tillidsøvelse som at falde ned fra et bord og blive grebet af andre kan være udviklende for forståelsen af, om man giver sine sejlere udfordringer, der er tilpasset deres niveau.

IMG_4382.JPG
Fysisk træning kan være meget andet end styrke- og konditionstræning. Legende øvelser på land (eller om vinteren i hallen) kan være enormt udviklende for det sociale fællesskab på klubniveau og i deciderede træningsfællesskaber.

IMG_4377.JPGErfaringsudvekslingen blandt instruktører er essentiel for refleksionen omkring instruktion og træning.

IMG_4404.JPG
En stor flok stolte instruktører kan ikke få armene ned.