Dansk Sejlunion



28. september 2012 14:36

Vil du også sejle over andedammen?

Går du også med en drøm om at sejle over Atlanten? Læs om hvad der skal til, og følg med i årets Atlantic Rally for Cruisers der starter den 25. november.

For Allan Borch Madsen var det en drengedrøm der gik i opfyldelse, den dag han stod på kajen på Gran Canaria kort inden afgang. Målet var Rodney Bay på den anden side at Atlanten sammen med over 1000 sejlere der deltog i Atlantic Rally for Cruisers (ARC).

Hvordan det hele startede for Allan, der til hverdag leger på vandet med unge danske sejlere som udviklingskonsulent i Dansk Sejlunion, kan du læse mere om i det seneste SEJLER. I artiklen du også kan læse her kan du også blive klogere på ARC.

Tilmelding åben til 2013
Det er for sent at tilmelde sig årets ARC, men der er stadig god tid til ARC 2013 der har startdato den 24. november 2013. Tilmeldingen er åbent og allerede på den første uge tilmeldte 60 både sig.

I år er der ingen danske både, men flere danske sejlere om bord på de udenlandske både. ARC kan følges med logbøger fra deltagerne og tracking på worldcruising.com/arc

Foto: Jeremy Wyatt/ARC.