Dansk Sejlunion



13. september 2012 15:26

Stort TORM DM i weekenden

I weekenden d. 15.-16. september bliver årets store TORM Junior- og Ungdoms DM afviklet i henholdsvis Nivå, Rungsted og Vedbæk.

Ca. 250 deltagere har tilmeldt sig TORM DM'et, som arrangeres af KDY i samarbejde med Nivå Bådelaug og Vedbæk Sejlklub.

"Det er utrolig positivt at se tre tætliggende klubber gå sammen om at arrangere dette års TORM DM", siger Dansk Sejlunions kapsejladsansvarlige, Mikael Jeremiassen, og fortsætter "og det er også positivt at se, at vi til TORM Grandprix og det kommende TORM DM ligger med et ret stabilt deltagerantal samlet set i forhold til de seneste år. Vi ser selvfølgelig, at nogle klasser bliver mindre eller større, og det er udtryk for de jolleskift, som Dansk Sejlsports Aldersrelaterede Trænings Koncept (ATK) anbefaler".

Se mere om TORM DM på KDYs hjemmeside