Dansk Sejlunion



4. september 2012 10:35

En guldmedalje på et godt tidspunkt

Nikolaj og Daniel Bjørnholt vandt U21 EM for Hobie 16 efter et skuffende YWSC. Læs her deres medaljeberetning.

Ungdomslandsholdssejlerne Nikolaj og Daniel Bjørnholt skriver:

Under YWSC måtte vi se i øjnene, at der bare ikke var fart nok i båden i forhold til de andre top både. Så selvom vi lavede nok så mange gode beslutninger, var det kun lige nok til at ligge side om side med de andre. Derfor varmede det ekstra godt, da vi sluttede af med en guldmedalje til U21 EM i Hobie 16, endda med et forspring på 23 point.

Hurtigt videre
Kun et par dage efter hjemturen fra Dublin hvor YWSC blev sejlet, kørte vi mod Arzon i det sydlige Bretagne indenfor Quiberon-bugten. De første par dage inden stævnet var ekstremt varme, og blev derfor brugt på bådarbejde og badning.

Første sejldag bød på let vind i første sejlads, hvor en dårlig start gør, at vi kun lige kommer op på en 6. plads. Da anden sejlads endelig skal sejles efter noget ventetid (som også prægede stævnet) var der kommet mere vind og vi vinder den suverænt. De næste par dage bliver hovedsageligt sejlet i ganske fin vind til to mand i trapez. Vi har god fart i båden og laver skifte hvis første og anden pladser.

Da vores nærmeste konkurrenter har det sværere med vindforskellene fra dag til dag, kan vi stille og roligt udbygge vores forspring. Den sidste dag sejles i helt let vind, hvor vores fart ikke helt matcher de lette teams, men med gode starter og et par gode beslutninger får vi sejlet en forholdsvis stabil serie i hus.

Kæntret med tang på roret
Efter fire dages ungdomssejlads går det videre med fire dages åbent Europamesterskab. Forholdene var ret stabile, til gengæld var det eller meget fine vand blevet forpestet af en frygtelig masse tang. Første dag må vi derfor se tangen tage en god serie fra os, i det vores læ ror klapper op da vi rammer en tangklump, båden skærer op og vi kæntrer.

Lige efter OL-guldvinder
Dagen efter har vi igen problemer men denne gang med løjgangen. Efter tredje sejlads vil den bare ikke kører. I pausen får den derfor en ordentlig omgang solstift - den kører nu så godt at vi flyver igennem fjerde sejlads på dagen og vinder med et par minutter til nummer to - måske også hjulpet på vej af en konge læ start. Resten af stævnet går uden de store problemer og uden de store genialiteter. Vi bliver derfor 8'er ligesom sidste år, stadig bedste ungdomsbesætning, men overhalet af et par stykker vi slog sidst. Lige foran os på 7. pladsen ender Mitch Booth, OL-guldvinder i Tornado.
Nu er vi hjemme igen for et par dage inden turen går videre til Sylt, hvor vi skal sejle World Cat.

Sejlerhilsner
Nicolaj og Daniel