Dansk Sejlunion



3. august 2012 01:30

Optur for Starbåden

Tiltrængt succes for Hestbæk og Olesen med 6. og 3. plads.

Før OL var der visse forventninger til Starbåden med Michael Hestbæk og Claus Olesen. En overraskende bronzemdedalje med VM i maj var kun med til at undebygge troen på et godt OL. 

Sådan er det dog ikke gået hidtil. De første fem sejladser bød udelukkende på placeringer mellem nummer 11 og 14, hvilket i et felt på blot 16 både ikke er alt for overbevisende.

Går efter Medal Race
Nu er billedet imidlertid ved at vende. Onsdag hentede Hestbæk og Olesen en 7. plads i sidste sejlads, og de lovende takter blev fulgt op torsdag med en 6. og en 3. plads.

"Vi fik da vist, at vi godt kan sejle med blandt de forreste. Målet er lige nu at komme i Medal Race - og måske gå efter en placering i top-8," sagde Claus Olesen.  

De seneste tre gode placeringer flytter Starbåden tre pladser frem i det samlede klassement - fra 14. til 11-pldsens.

Foto: onEdition