Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



14. august 2012 13:30

Holdsejlads til ”Hempel NON-Regatta”

I den kommende weekend d. 18.-19. august inviterer KØS Sejlsport til ”Hempel NON-regatta”. "Hempel NON-regatta" er et arrangement med alternative sejladsaktiviteter for børn og unge, hvor det udelukkende handler om at have en sjov weekend.

God tilslutning til "Hempel NON-regatta"
Tilmeldingen til "Hempel NON-regatta" har været god - ikke mindst i betragtning af, at det er eventens første år. Bjørn Westergaard, KØS Sejlsport, fortæller, at setup omkring "Hempel NON-regatta" primært er arrangeret af klubbens ungdomssejlere.

"Vi mener, at vores ungdomssejlere har en finger på pulsen med, hvad en NON-regatta skal indeholde. Og jeg kan godt allerede nu garantere for, at deltagerne får en sjov weekend. Der skal vist både spilles en masse former for boldspild, windsurfes, sejles kajak, afvikles holdsejladser og meget andet. Tanken med eventen er, at de unge kommer med deres sejlertøj, så der er 'forældre-fri' zone, og eftersom det er vores ungdomssejlere, der har arrangeret aktiviteterne, kommer de til at foregå i øjenhøjde med deltagerne. Næste år tror jeg, at vi kommer til at arrangere flere af den her type events, for vi rammer noget, de unge gerne vil." 

Tilmeldingen til "Hempel NON-regatta" lukker d. 15/8, så der er stadig mulighed for at deltage i den forrygende holdsejlads.

Se mere om "Hempel NON-regatta" her.

_E6L6444.jpg