Dansk Sejlunion



2. august 2012 15:07

49er: Allan og Peter tilbage på sporet

Med en 5. og en 7. plads fik den danske 49er rejst sig efter et par mindre gode dage. Samlet er Allan og Peter nummer 7.

"Dagen er godkendt. Vi ville gerne have haft to top-5, men vi mister lige et par både på det sidste opkryds. Men alt i alt en helt fin dag, vi er godt tilfredse," fortalte Peter Lang.

"I går havde vi to dyre fejl, det havde vi ikke i dag - og så kommer de gode resultater af sig selv."

"Feltet er super tæt, og indtil videre er det godt nok at ligge omkring top-fem i de enkelte sejladser - men vi vil selvfølgelig gerne højere op," sagde Peter Lang.

Vind i skægget
Skipper Allan Nørregaard havde inden dagens sejladser haft gang i trimmeren og fjernet skægget.

"Det virkeder som om, der var lidt vindmodstand i skægget i går. Det skulle lige trimmes lidt - og det føltes bedre i dag," sagde Allan Nørregaard med et glimt i øjet.

49erne sejler tre sejladser fredag - sådan som det oftest er ved andre stævner i klasen.

Foto: onEdition