Dansk Sejlunion



2. juli 2012 13:53

Havneplanerne kommer på Android

Man kan ikke pt. få havneplanerne vist app’en Tursejler på Android-telefoner.

Mange brugere af Dansk Sejlunions app Tursejler oplever lige nu, at de ikke kan se havnekortene på deres Android-telefon. Det er ikke telefonen der er noget galt med, men fejlen er helt og aldeles vores.

I forbindelse med den ny hjemmeside og flytning til ny server, har det vist sig umuligt at hente kortene fra vores server til Android-telefoner. Vi har forsøgt forskellige løsninger, men de virker kun i app'en til iPhone.

På onsdag den 4. juli har vores samarbejdspartner lovet at gennemføre flytninger af de sidste dele af medlemssystemet og dermed løses det problem, som for øjeblikket opleves på Android-telefoner.

Log ind med medlemskode
Fra den 1. juli skal man bruge medlems log-in for at se havneoplysninger og DS-turbøjer i Tursejler-app'en. Har du ikke allerede fået en kode til Dansk Sejlunions medlemssystem kan du få den oplyst via ds@sejlsport.dk - oplys til dit navn, adresse og klubtilhørsforhold.