Dansk Sejlunion



13. juni 2012 11:57

Velkommen til SEJLSPORT.DK 3.0

Vi er stolte af at kunne præsentere 3.0-versionen af sejlsport.dk til sejlerfolket. Det ny sejlsport.dk er nemlig lig med mere sejlerfokus.

Man fristes næsten til at sige - alle gode gange tre. Sejlsport.dk 3.0 er, som tallet antyder, Sejlunionens tredje hjemmeside siden debuten på internettet i 1997. 2.0-versionen af sejlsport.dk, vi nu har lagt bag os, blev lanceret tilbage i 2004, og siden da er det blevet til mange internetsømil rent teknologisk.

Og netop de muligheder teknikken giver os i dag på internettet er sejlsport.dk 3.0 et godt eksempel på. Især brugeroplevelsen har udviklerne fra Designit og teamet hos Sejlunionen lagt vægt på med flot grafik, enkelt og forståelig struktur samt spændende features.

Deltag i debatten
Sejlsport.dk 3.0 åbner op for debatten med mulighed for at kommentere på nyhederne. Vi byder op til en sober og konstruktiv debat til glæde og inspiration for dansk sejlsport. Læs mere om retningslinjerne for debatten her.

Giv os feedback
Helt til venstre på skærmen ser du et lille smilende ikon. Det er her, du kan komme med gode ideer til udviklingen af sejlsport.dk, ligesom du kan stemme på bedste ideer fra dine sejlerkammerater.

Vi tager alle ideer til os, men kan naturligvis ikke opfylde alle ønsker. Dem vi tager fat på først, er dem med flest stemmer fra brugerne.

Finder du en fejl på sejlsport.dk kan denne indrapporteres via samme feedback-funktion.

GOD FORNØJELSE PÅ SEJLSPORT.DK!

Læs mere om sejlsport.dk.