Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



10. maj 2012 14:04

Jubilæumslogo tegnet af helårssejler

I 2013 fejrer Dansk Sejlunion sit 100 års jubilæum. I den forbindelse blev der udskrevet en logo-konkurrence der nu har mundet ud i 100 års jubilæumslogoet.

Vinder af konkurrencen om at tegne Dansk Sejlunions jubilæumslogo blev My Charlot Lill Larsen.

KAS-sejleren startede i sejlsporten i 1984 med købet af en svensk skærgårdskrydser. Nu nyder My masser af sejltimer årets rundt i en engelskbygget 24-fods Atlanta.

Om designet til jubilæumslogoet fortæller My: "Det enkle har mest effekt og er det man husker bedst. Jeg tænkte på, hvordan logoet skulle bruges og havde det i baghovedet."

Som vinder af logokonkurrencen blev My ved en reception hos Dansk Sejlunion udstyret med et nyt sæt sejlertøj. "Nu glæder jeg mig bare til at komme på vandet og afprøve det lækre tøj," slutter den glade vinder.