Dansk Sejlunion



8. november 2012 23:28

Får windsurfing sendt kiteboarding til tælling?

Fredag er dagen, hvor kiteboardings korte OL-karriere kan slutte hvis windsurfing stemmes tilbage på OL-programmet. Læs seneste statusrapport fra ISAF-mødet i Dublin. OPDATERET.

Samtlige komiteer har siden fredag og frem til onsdag behandlet i alt 141 forskellige forsalg indsendt af sejlunioner over hele verden, internationale klasser og komiteerne.

Ugens mest debatterede emne har uden sammenligning været beslutningen fra ISAF Midyear mødet i maj, hvor kiteboarding blev stemt ind i det olympiske program. Der er blevet stillet en lang række forslag som har til formål, at bringe windsurfing tilbage på det olympiske program.

Anbefaling om at stemme på ny
Events Committee, som er den komite der afgiver den endelige anbefaling til ISAF Council omkring udstyr til de olympiske lege, besluttede onsdag:
-    At anbefale ISAF Council til at åbne diskussionen vedr. kiteboarding og windsurfing.
-    At anbefale windsurfing for hhv. mænd og kvinder.

ISAF Council skal fredag behandle alle komiteernes anbefalinger, herunder ovennævnte, og specielt denne diskussion i ISAF Council, vil helt sikkert tiltrække et stort antal tilhørere.

ISAF's regulativer kræver 75 % flertal i ISAF Council, for at man kan genåbne en tidligere beslutning vedr. olympiske events og udstyr.

Så det bliver en meget spændende afslutning på ISAF-møderne for både kiteboardere og windsurfere.

Følg med direkte
Hans Natorp sender løbende opdateringer via Twitter fra Dublin som kan ses på forsiden af sejlsport.dk. Se også her billeder fra ISAF-mødet, hvor blandt andre Jonas Høgh-Christensen kiggede forbi.

OPDATERET
Det lykkedes ikke af få et flertal på 75 % i ISAF Council til at genåbne den tidligere beslutning. Dermed er kiteboarding nu endegylding olympiske disciplin i 2016.
Det blev samtidig valgt at 49er, 49erFX, Laser og Laser Radial bliver "core events" så klasserne er sikret deltagelse ved to olympiske lege i træk - altså 2016 og 2020.

Ovenstående beslutning blev omstødt ved ISAF generalforsamlingen lørdag - windsurf og RS:X-klassen er tilbage om olympiske disciplin i 2016.

Læs mere i nyheden her...