Dansk Sejlunion



1. oktober 2012 13:28

Mindeord: Bent Lyman

Forfatter og globetrotter Bent Lyman er gået bort efter en lang kamp med sin kræftsygdom.

Dansk sejlsport har mistet en af sine mange aktive ildsjæle. Bent Lyman sov stille i sit hjem den 29. september 2012 med sin hustru Ulla-Britt ved sin side.

Bent Lyman har gennem et langt sejlerliv rejst og skrevet om familiens oplevelser med 10mR-båden "Ghoster". Den smukke klassiske 57 fods sejlbåd har bragt familien fra Caribien i vest til Middelhavet i syd og til Svalbard helt i nord.

Rejserne er blevet dokumenteret i talrige artikler til danske sejlerblade, ligesom Bent Lyman har turneret med inspirerende foredrag. Den aktive sejlerskribent har ligeledes skrevet bøger om de danske øer og ankerpladser samt været redaktør for Komma's Havnelods siden 1987.

Bent Lyman var i mange år redaktør for KDY's klubblad, ligesom han engagerede sig i dansk sejlsports historie som formand for Foreningen Danmarks Museum For Lystsejlads.

Æret være Bent Lymans minde.