Dansk Sejlunion



15. oktober 2012 10:40

Klubstander runder Kap Horn

Rudkøbing Sejlklubs stander nøjes ikke blot med at sejle i farvandet omkring Langeland – nu har klubstanderen også rundet Kap Horn.

Rudkøbing Sejlklubs stander er blandt de få danske klubstandere - måske den eneste - der har rundet Kap Horn. Det fortæller klubmedlemmet Søren Stridsholt Nielsen, der som letmatros om bord på verdens største sejlskib, den firmastede bark STS Sedov, rundede det berygtede horn.

"Efter en barsk tur ned over Sydatlanten og forbi Falklandsøerne var vi så heldige at runde Hornet på en dag, hvor vindene tog sig en forholdsvis slapper. Alligevel blev det en hel fantastisk oplevelse at runde dette sted i verdens største sejlskib," fortæller Rudkøbing-sejleren.

Skoleskib på vej jorden rundt
STS Sedov er hjemmehørende i Murmansk i Rusland og er skoleskib for omkring 100 kadetter. Den blev bygget i Kiel som fragtskib i 1921, og er den ene af kun to sejlende skibe fra windjammernes stohedstid. Sedov er på vej jorden rundt med besøg i 25 lande.

Søren Stridsholt Nielsen Kap Horn L1040705.jpg
Søren Stridsholt Nielsen hjælper til med navigationen rundt om Kap Horn på det russiske skoleskib STS Sedov.

"Sedov har en størrelse, der reducerer enhver lystbåd til et stykke legetøj: 120 meter lang, 15 meter bred, dybgang 6,5 meter, 32 sejl, sejlareal 4200 kvm og mastehøjde 60 meter," afslutter Søren Stridsholt Nielsen.