Indhold

    Ekspandér

    Om windsurfing

    Windsurfing, eller brætsejlads, dyrkes på et bræt med et enkelt sejl du som windsurfer styrer med armene.

    Inden for windsurfing er der mange forskellige discipliner med alt fra begyndervenligt udstyr til avancerede brædder der kan ”svæve” hen over vandet.

    Windsurfing er en af de hurtigste former for sejlads.

    Hvordan kan jeg prøve windsurfing?

    Den bedste måde at lære windsurfing på er at melde sig ind i en af Dansk Sejlunions surf- eller sejlklubber med tilbud om windsurfing. Find surfklubberne i kortoversigten.

    I mange klubber træner man på differentierede hold typisk én til to gange om ugen. Man når hurtigt et niveau, hvor man selv kan windsurfe sammen med sine venner, når man har lyst.

    Windsurfing undervisning

    Windsurfing kan læres på et hold og du behøver ikke nødvendigvis at have dit eget udstyr til at begynde med.

    Hvad koster det at windsurfe?

    Som ny sejler kan du komme hurtigt og billigt i gang! De fleste surfklubber har udstyr du som medlem kan låne gratis eller leje til en symbolsk pris.

    Vil du købe dit eget udstyr så findes der masser af brugt udstyr til salg til fornuftige priser. Jo flere penge du vil investere jo nyere og mere avanceret grej kan du købe.

    .
    Rul til toppen

    Læs også: